Firming
Andreas firming trio
Læs med, når grundlægger af Rudolph Care, Andrea Rudolph, deler sine tanker om Firming Therapy Moisturizer, Firming Perfector Serum og Firming Eye Mask fuld af naturlig næring, fylde og aktiv pleje.
Fra køkkenhaven til skønhedshylden
"Når verden forandrer sig, finder jeg min energi i naturen. Årets udfordringer har nok sat sine spor på de fleste af os, og de kan ses, når jeg kigger mig i spejlet. Og alligevel strutter min køkkenhave fuldstændig ubekymret som altid – fuld af saft og kraft. Og den vil hellere end gerne dele vitaminer og styrke med mig. Det er livsbekræftende – og det er inspirerende.
Det grønne spisekammer var derfor også den helt oplagte inspiration til udviklingen af Firming Perfector Serum, Firming Therapy Moisturizer og Firming Eye Mask. Tre grønne, voksne veninder, som giver kærlighed, omsorg, næring og pleje og – ikke mindst – et kærligt løft. Skabt af livserfaring- og af tranebær, spinat, grønkål, aloe vera, mangosmør, broccoli, avocado, hestekastanjeblomst, hybenroser og vores signatur; açaibærret. Tilsat effektiv stamcelle-teknologi fra æbler og fugt-boostende hyaluronsyrer.
Jeg tager deres grønne superkræfter til mig- og med ind i alt, hvad livet byder på. Jeg holder virkelig af at mærke efter, hvad min hud har brug for. Jeg begynder min aftenrutine med at rense huden ren for hverdagens makeup og snavs. Et godt tip er herefter at bruge en fugtgivende mist, der lader de følgende produkter trænge bedre ind. Så fugter jeg huden med Firming Perfector Serum og Firming Therapy Moisturizer – og dupper så med min Firming Eye Mask omkring øjnene – eller der, hvor jeg ønsker at arbejde målrettet med både linjer og smidighed."
Andrea Rudolph