De første otte
I 2009 lancerede Andrea Rudolph de første otte Rudolph Care produkter.
Mød dem her.
Vi giver dig tre prøver med helt gratis, så du kan opleve vores vinterfavoritter; Sun Face Cream SPF 30, Nourishing Cleansing Oil og Time to Glow Peeling Mask. Vi håber, du vil nyde dem.
Alle Rudolph Care produkter er fyldt med nærende og aktive ingredienser, der alle er af højeste kvalitet. Den rosa produktserie er bygget op om 5 økologiske olier; açai, oliven, jojoba, kokos og mandel. De økologiske olier giver produkterne en unik blød og smidig tekstur samt enestående fugtgivende og revitaliserende egenskaber. De bidrager til at opbygge, nære og beskytte huden. Vi anvender kun de naturlige ingredienser, som vi kan stå inde for - samt den gode kemi, som ikke ophober sig i kroppen.
I Rudolph Care går vi langt for at skabe de bedste produkter. Foruden at leve op til vores certificeringers krav, er Rudolph Care også fri for de 26 deklarationspligtige allergene parfumestoffer, som miljøstyrelsen og EU advarer imod. Tilsammen betyder det, at der er en lang række ting, man er sikker på at være helt fri for. Rudolph Care indeholder ingen kemikalier, der er dokumenteret eller mistænkt for at være skadelige. Ingen af produkterne indeholder stoffer som er bevist hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Rudolph Care har heller ikke syntetiske farvestoffer, syntetisk parfume, petrokemiske olier og petrolatum på ingredienslisten.
Langt de fleste parfumer er fremstillet syntetisk. Det betyder, at parfume, der dufter af rose aldrig har været i nærheden af en rose. Den eneste tydelige fordel ved dette er, at man i syntesen og i fremstillingen af syntetiske parfumer har 100% kontrol over stoffet og derfor kender alle indholdsstofferne i det færdige produkt. Fremstillingsprocessen og kemien bag denne er dog oftest uforenelig med de metoder, der kan godkendes til fremstilling af økologiske produkter.
I Rudolph Care har vi derfor valgt at anvende naturlig parfume, som er fremstillet ud fra naturlige olier uden syntetiske indholdsstoffer. Hvis en parfume dufter af vanilje, er det altså fordi, der er udtræk af rigtig vanilje i produktet. Den naturlige parfume bliver fremstillet med stor omhu og under omstændigheder, der ikke belaster miljøet. Derfor er naturlig parfume også langt dyrere at fremstille end traditionelle parfumer. Der medfølger et allergene-certifikat til alle naturlige parfumer. Vi har valgt en naturlig parfume, der er helt fri for de 26 allergene parfumestoffer, Miljøministeriet og EU anbefaler, at man undgår.
Naturligt er godt, men det er ikke ensbetydende med, at kemi er dårligt. Når noget er kemisk fremstillet, betyder det, at det er kontrolleret. Den gode kemi gør det muligt at have 100% kendskab til indholdet og virkningen af det færdige produkt. Dette er ikke altid tilfældet med naturen, som ingen af os er herre over. Nogle økologiske og naturlige ingredienser kan derfor sagtens forårsage blandt andet allergiske reaktioner. Derfor anvender vi nøje udvalgt og god kemi i Rudolph Care-serien.
Allergene parfumestoffer er stoffer, som potentielt udløser en allergisk reaktion. Miljøministeriet og EU har lavet en liste med de 26 deklarationspligtige allergene parfumestoffer, som flest mennesker reagerer kraftigst på og som af samme grund skal deklareres på produktets indholdsliste, så du som forbruger har mulighed for at vælge både til og fra. Råvarerne i Rudolph Care er udvalgt med stor omhu og med respekt for din krop og miljøet. De er alle helt fri for de 26 deklarationspligtige allergene parfumestoffer, som EU advarer imod.
Parabener er fællesnavnet for en gruppe kemiske stoffer, som ofte anvendes i fremstilingen af kosmetik - som konserveringsmiddel for at forhindre bakterie- og svampevækst. Der er mange holdninger til og stor usikkerhed omkring parabenernes effekt. Nogle mener, at det kun er visse parabener, der er skadelige - andre at man helt bør undgå dem. Den videnskabelige komite for forbrugerprodukter under EU-kommisionen har vurderet, at to parabener, methyl- og ethylparaben, ikke udgør nogen risiko, når de bruges i tilladte mængder. Vi har valgt at være på den sikre side og lade mistanken være nok, og derfor indeholder Rudolph Cares produkter ingen parabener overhovedet.
Undrer du dig over, at farven på dine Rudolph Care produkter kan variere? Den naturlige forklaring er, at vi hverken farver eller bleger vores produkter. Samtidig bruger vi naturlige olier, som alt efter høst og forarbejdning kan variere i farven fra gang til gang. Rudolph Care er med andre ord ikke tilsat nogen former for syntetiske farvestoffer. Alle produkterne fremstår i den farve, de naturlige råvarer giver. Da ingen råvarer er hvide fra naturens hånd, er det også forklaringen på, at en Rudolph Care creme aldrig er helt hvid.
Konserveringsmidler er syntetisk fremstillet og tilsættes for at øge produktets holdbarhed. Det er kun de Rudolph Care produkter, som indeholder vand, der er konserveret. Vand øger risikoen for, at produkterne forurenes og tilføres bakterier. Så når vi anvender konserveringsmidler, skyldes det, at hver eneste gang du åbner en emballage for at bruge et produkt, er der risiko for, at du tilfører bakterier. Vi vælger altså at anvende konserveringsmidler i nogle af vores produkter, fordi vi mener, at du som forbruger er langt bedre tjent med en lille mængde konservering, end med risikoen for at stå med et forurenet produkt, som kan give anledning til anden ubehag på huden.
For produkter, som er certificeret med Svanemærket og COSMOS, findes der desuden helt klare regler for, hvilke konserveringsmidler, der må anvendes og er godkendt.
De produkter vi producerer uden vand er ikke konserveret, men tilført E-vitamin for at mindske risikoen for harskhed og bakterievækst, hvilket dermed sikrer holdbarheden af produktet.
Æteriske olier har været brugt gennem årtusinder til mange forskellige formål. Æteriske olier stammer fra naturen og er stærkt koncentrerede. Æteriske olier er ganske vist naturlige, men langt de fleste indeholder fra naturens side en eller flere af de allergene parfumestoffer, Miljøministeriet og EU anbefaler, at man undgår. Det er den simple grund til, at vi i Rudolph Care ikke anvender æteriske olier i produkterne.
Potassium aluminium er et naturligt mineral, som findes i naturen. Det er et aluminiumssalt, og det er denne aktive krystal, som hæmmer lugt. Vores Keep On Rolling Deo indeholder derfor aluminium, men ikke aluminium chlorhydrate, som har været meget omdiskuteret og mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Indholdet af aluminium i vores Keep On Rolling Deo er 0,42%. Dermed overholder vi vurderingen fra EU's Scientific Council on Consumer Safety (SCCS) fra 2020, som accepterer 6,25% aluminium i deodoranter.
Deklarationer er listet efter et system. Det betyder, at de ingredienser, der står først på listen er dem, produktet procentvist indeholder mest af. Den næste ingrediens på listen er den, der er næstmest af og så videre.
Vi har hos Rudolph Care truffet et bevidst valg om at bruge naturlig parfume i de mængder, som Svanemærket tillader, da en sart delikat duft er med til at fuldende luksusfølesen. Der medfølger et allergene-certifikat til alle naturlige parfumer. Og vi har selvfølgelig valgt en naturlig parfume, der er helt fri for de 26 allergene parfumestoffer, Miljøministeriet og EU anbefaler, at man undgår. Da allergicertificeringer slet ikke tillader parfume og heller ikke en række planteekstrakter, afholder det de fleste Rudolph Care produkter fra at opnå denne mærkning.
Vores produkter til børn er ekstra milde, og Lip Balm Kit, Mommy & Me og Kids Sun Lotion er certificeret med det internationale allergimærke AllergyCertified. Det betyder, at der ikke er kendte allergener eller allergifremkaldende konserveringsmidler i produkterne, og at hver enkelt ingrediens er vurderet af en toksikolog. Produkterne er også 100 % parfumefri. Så du kan beskytte dine børns sarte hud med god samvittighed og uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derudover er Mommy & Me også certificeret med Asthma Allergy Nordic, som gør produktet til det mest skånsomme Rudolph Care produkt, ideelt til den vordende mor samt til deling mellem mor og baby efter fødslen.
Ja, i nogle Rudolph Care produkter, kan du støde på palmekerneolie på ingredienslisten.
Vores produkter indeholder kun palmekerneolie, som er RSPO-certificeret, hvilket er et krav fra den økologiske certificering, COSMOS.
RSPO-certificeringen sikrer, at produktionen sker på forsvarlig vis - der stilles blandt andet krav til, at skov ikke må ryddes, at der skal anvendes de bedst tilgængelige dyrkningsmetoder og at natur og miljø generelt skal beskyttes. Oven i det, plantes der nye træer for hver gang, man fælder et. Derudover er palmekerneolie ikke tilsat produkterne i sin reneste form, men som en del af en sammensat ingrediens – som eksempelvis vores glycerin, som er sammensat af kokos- og RSPO-certificeret palmekerneolie.
Mica er et glitrende, naturligt og let nedbrydeligt mineral, som hverken skader dig eller naturen. Hos Rudolph Care bruger vi mica i enkelte produkter, hvor mineralet får huden til at funkle diskret. Det er godkendt af både det nordiske Svanemærke og økologicertificeringen Ecocert Cosmos Organic. Rudolph Care gør kun brug af mica fra samarbejdspartnere, som skal kunne dokumentere, at minedriften drives med udgangspunkt i responsible sourcing og tager kraftig og aktivt afstand til al form for børnearbejde. Vi har pr. 1/7-21 stoppet al sourcing af mica fra Indien.