Er du Rudolph Cares nye piccoline?

Rudolph Care udvikler og sælger bæredygtig certificeret skønhedspleje i krydset mellem luksuriøs effekt og mindst mulig miljøbelastning. Vi har store, internationale ambitioner for vores produkter og for den globale bæredygtighed, som vi arbejder målrettet på at styrke.

Om jobbet

Vi forestiller os, at du går på gymnasiet eller lignende og har lyst og mod på at arbejde i et hus med mange aktiviteter, hvor vi har brug for en som dig til at hjælpe med at få al praktik til at falde på plads. Arbejdstiden er to dage om ugen fra kl. ca. 14-18. Derudover kan der være events og møder om aftenen, hvor vi har brug for din hjælp:

  • Løbende oprydning i diverse rum herunder mødelokaler og køkken.
  • Opfyldning og oprydning på lager og pakkebord.
  • Gå i byen efter diverse og assistere medarbejdere i huset med opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er fleksibel, energisk og god til at prioritere og organisere opgaver.
  • Trives med en bred kontaktflade, imødekommende og samarbejdende.
  • Pligtopfyldende, ansvarlig og selvstændig.
  • Du arbejder struktureret og er i stand til at arbejde med mange sideløbende opgaver.

Vi vil aktivt øge diversiteten og mangfoldigheden i Rudolph Care. Derfor håber vi, at du – uanset din personlige identitet, etnicitet, alder, religion, kønsopfattelse, seksualitet, hudfarve og politiske overbevisning, har lyst til at søge job hos os. Du er så hjerteligt velkommen.

Om os

Vi møder verden og hinanden med respekt, nysgerrighed og omsorg hver eneste dag. At vi opfører os ordentligt i alt, hvad vi gør. Og at vores øvrige værdier, umage, ansvar, mod og fællesskab, er mere end holdning, men udtryk for hvordan vi agerer som kolleger, som samarbejdspartnere og som verdensborgere.

Vi producerer i Danmark med hovedsæde i Valby, København, hvor du vil have arbejdssted. Vi sælger vores produkter via vores website og hos udvalgte forhandlere i Danmark, Norge og Frankrig.

Om processen

Lyder det som et job for dig? Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så søg gerne i dag.

Send os en mail med din ansøgning og CV til job@rudolphcare.com.

Har du spørgsmål vedr. jobbet, kan du kontakte kontoret på tlf.: +45 53571123.

Vi glæder os meget til at møde dig.

Andrea Elisabeth Rudolph & Rudolph Care