Er du Rudolph Cares nye PR Assistent?
Har du en den der helt særlige fornemmelse for relationer og læser du lokalet godt? Værdsætter du den nære kontakt over den flygtige? Brænder du for- og vil du lære mere om PR-faget – og er du opdateret på diverse tendenser, der på bedste vis fører dine målrettede budskaber og historier ud i verden? Og kan du måske understøtte dette med konkret data? Trives du fint i Excel og kan lide at holde struktur på både presselister, udsendinger, billedebank m.m.? Elsker du ansvarlig skønhedspleje – og er måske endda vild med Rudolph Care?
Så er der meget, der tyder på, at du bør søge jobbet som PR Assistant hos Rudolph Care.
Om dig og om jobbet
Vi glæder os til, at du skal:
- Løfte det daglige pressearbejde, som at få historier om produkter, virksomheden og bæredygtighed ud på tværs af kanaler, medier og markeder.
- Udsende pressemateriale, produktprøver og gaver – samt planlægge og udsende pakker i forbindelse med lanceringer, særlige højtider eller sæsoner.
- Have tæt dialog med Rudolph Cares PR-bureauer i udland – og klæde dem bedst muligt på med relevant materiale, så Rudolph Cares fortællinger kommer ud i verden.
- Være ansvarlig for at holde interne presselister opdaterede og have overblik over samtlige PR-udsendinger. Sørge for at Rudolph Cares billedebank altid er opdateret og nem at navigere i.Samarbejde med resten af brand-teamet og salgsafdelingen. Herunder særligt SoMe, E-commerce og kommunikation.
- Være behjælpelig med at lave PowerPoints med diverse briefs og PR-præsentationer.
- Analysere og evaluere på målrettede PR-samarbejder, udsendinger samt anden pressearbejde, for med understøttende data at kunne styrke Rudolph Cares PR endnu mere.Være fleksibel i forhold til dine arbejdstider i forbindelse med events eller pop-ups – måske endda i udlandet.
Dine kvalifikationer
Vi ser meget gerne, at du:
- Har en god forståelse for relationer – og nyder at værne om eksisterende, tætte relationer såvel som at skabe nye.
- Er omhyggelig i din måde at gå til jobbet på – og gør dig umage, uanset om opgaven er af praktisk karakter; om du supporterer ambassadører, opdaterer billedebank, pakker pressegaver eller forbereder events.
- Du er ivrig efter at lære mere om PR og kommer med relevant baggrund indenfor bl.a. branding, marketing eller kommunikation. Du har måske- eller er ved at tage en bachelor indenfor ovenstående (brede) ramme.
- Du er klar til at eksekvere på diverse PR-strategier, går til opgaverne med struktur – og nyder at se, hvordan forskellige, målrettede historier udfolder sig.
- Du er skarp på at følge op med data efterfølgende. For at optimere Rudolph Cares PR endnu mere.
- Nørder PR-tendenser og kan bruge det som inspiration og implementere det, så Rudolph Cares budskaber udkommer relevante steder.
- Er selvstændig, struktureret, ansvarlig, detaljeorienteret og dedikeret.
- Har forståelse for og kan se dig selv i Rudolph Cares æstetiske univers.
- Du er flydende på professionelt engelsk og dansk i tale og skrift. Måske taler du også fransk eller svensk – eller et helt andet sprog?
Om os
Hos Rudolph Care er vi ambitiøse og godt selskab. Vi passer på hinanden, arbejder tæt sammen på tværs af hele organisationen, og vi løfter i flok. Vi har sundhedsforsikring, vegetarisk frokostordning og hver uge er der mulighed for at træne og dyrke yoga. Vi hører hjemme i en villa i Valby, herfra vores verden går. Rudolph Care er i international vækst – og er allerede på det norske, franske, svenske og hollandske marked – og flere forhandlere og lande i sigte. Vi har et skarpt øje for at fremme diversitet og inklusion i vores arbejdsplads. Vi opfordrer alle, der kan spejle sig i dette opslag, til at søge stillingen.
Sådan søger du
Send os en mail med din ansøgning og dit CV til job@rudolphcare.com.
I din ansøgning må du gerne kort skrive, hvordan du vil booste Rudolph Cares PR. Medsend gerne 3 personer, du ser som mulige Rudolph Care-ambassadører.
Stillingen er fuld tid – med start hurtigst muligt. Så send endelig gerne afsted til os. Vi afholder samtaler løbende, når de rette kandidater er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Rudolph Care