Firming

10 firming facts

Vil du lære de særligt grønne Rudolph Care-heltinder at kende?

Her på siden får du ti facts om Firming Therapy Moisturizer og Firming Perfector Serum.

10 firming facts

1.

Både Firming Therapy Moisturizer og Firming Perfector Serum indeholder hyaluronsyre. Vores serum indeholder faktisk to forskellige slags. Hyaluronsyre er en meget effektiv ingrediens, som giver fugt, fylde og glød og arbejder i det hudlag, hvor huden naturligt producerer kollagenet, der udfylder hudens linjer.

2.

Firming Perfector Serum er ikke kun tiltænkt ansigtet. Den kan udrette ligeså synlige resultater på hals og bryst/dekolletage. Faktisk mener vi – sammen med mange andre hudplejeeksperter – at ansigtspleje altid inkluderer hals og bryst.

3.

Du finder mango-smør i Firming Therapy Moisturizer, som er en sand ven, når hudens naturlige fugtbalance skal bevares og værnes om.

4.

Andrea Rudolph har selv testet de nye produkter sammen med Rudolph Care teamet. Det tog lang tid at finde den helt rigtige effekt, konsistens og duft, men hårdt arbejde, mange prøver og tålmodighed betaler sig.

5.

Både moisturizer og serum indeholder den klassiske Rudolph Care-signaturduft, men duften skiller sig alligevel ud fra resten af produktfamilien. Produkterne dufter nemlig i høj grad af det, de indeholder. Alt godt fra planteriget. Broccoli, grønkål, spinat, mango, frisk agurk - kombineret med duften af tidlige sommermorgener og en sart duft af nyslået græs. Næsten lige til at spise.

6.

Rudolph Care hylder både indre og ydre skønhed, og vi er overbeviste om, at man kan pleje begge dele med de bedste ingredienser. Den tanke har vi særligt haft med i udviklingen af vores Firming-produkter. Og da vi nåede frem til den endelige ingrediensliste, som var fyldt med alt det bedste fra planteriget, blev vi faktisk ret lækkersultne. Det betød, at vi i samarbejde med Marie Hertz, som driver spisestedet Birkemosegaard Køkken og Det Økologiske Inspirationshus, har skabt fem madopskrifter, som stemmer overens med de særligt grønne medlemmer af ingredienslisten. De fem opskrifter finder du her.

7.

Ens for firmingprodukterne er også avocado – og endda to slags. Firming Therapy Moisturizer indeholder avocadoolie, mens Firming Perfector Serum har æren af avocadoekstrakt. Avocado har regenererende egenskaber og gør huden silkeblød.

8.

De grønne heltinder er for alle, men er særligt udviklet til moden hud, som kan have brug for et ekstra, mere powerfuldt boost. Vi elsker nemlig smilerynker, glimt i øjet, glød og friske kinder, men erstatter gerne tørhedsrynker med velnæret hud fuld af liv. Hvis du og din hud endnu ikke er i kategorien ’moden’, kan du alligevel få stor effekt af produkterne. Så anbefaler vi, at du bruger dem i din aftenrutine, inden du går i seng, hvor de aktive, nærende ingredienser virkelig kan få ro og lov til at arbejde med din hud hele natten.

9.

Æblestamceller – hvad er nu det? I begge firming-produkter finder du stamcelle-teknologi, som er et unikt element i Rudolph Care-universet. Æblestamceller ligner hudens egne celler, og hjælper derfor din hud på vej til hurtigere regenerering, samt giver en lækker, glat overflade og en levende glød.

10.

Og sidst men ikke mindst, indeholder begge produkter naturligvis vores signatur-, hjerte- og nøgleingrediens, acai. Både i olie- og ekstraktform. Acai er et power-bær, som særligt er rigt på antioxidanter og essentielle fedtsyrer, som styrker huden og øger dens elasticitet.