Bæredygtighedsrapporten 2021

Projekter vi støtter

Rudolph Care ønsker at gøre en positiv forskel i verden, og derfor støtter vi udvalgte organisationer, nationalt og internationalt, som tager udgangspunkt i samme verdensmål som os, og som afspejler vores omsorg for mennesker, natur og de fremtidige generationer.

Vi præsenterer dig for alle organisationerne nedenfor.

Det er vores ambition årligt at revurdere, hvilken eller hvilke organisationer vi ønsker at støtte og/eller samarbejde med. Her er målet, at vi hvert år samarbejder med en større dansk organisation, der arbejder for renere natur, bedre klima eller programmer for børn, unge eller socialt udsatte. Fremadrettet arbejder vi også på at etablere flere internationale støtteprojekter i vores egen værdikæde.

I 2021 støttede vi et konkret projekt i vores værdikæde, som du kan læse mere om længere nede samt projekter, der aktivt arbejder med verdensmål 3, 10, 12 og 15.

Vi støtter

Projekter vi støtter med produkter

Udover vores konkrete værdikædeprojekt og andre støtteaktiviteter, donerer Rudolph Care på jævnlig basis produkter til forskellige projekter. Nedenfor kan du se hvem vi støttede med produkter i 2021.

Unge med kræft på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Red Barnet, i forbindelse med deres årlige juleauktion på Lauritz.com.

Julehjælpen og deres arbejde med at give økonomisk trængte børnefamilier i Danmark en god og samlende jul.

EventyrJul og deres arbejde med at give socialt udsatte børn og deres forældre mulighed for at holde en juleaften.

Røde Kors’ arbejde på asylcentret Center Sandholm.

Jordemødrene tilknyttet fødegangen på Nordsjællands Hospital.

Bryd Tavshedens arbejde med at oplyse om, forebygge og afhjælpe børne-og kærestevold.

Børneulykkesfondens arbejde med at forebygge børneulykker i Danmark, gennem læring og oplysning om sikkerhed blandt forældre og dem, der har med børn at gøre.

Julemærkemarchen der hvert år indsamler støttemidler til julemærkehjemmene og deres arbejde med udsatte børn.

Krisecenteret Kvindehjemmet i København, som tilbyder akut beskyttelse og støtte til kvinder og børn, som har været udsat for vold eller trusler fra deres nærmeste.

Team Rynkebys europæiske velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.

Støt Brysternes kampagne, der samler ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte indenfor brystkræftområdet.

Pink Cup - En landsdækkende golfturnering til fordel for brystkræftsagen. I anledningen af deres 20 års jubilæum, donerer vi i 2022 igen produkter til Pink Cup, til en værdi af 25.000 kroner.