Green & Powerful Inside Out

Firming

Mød Firming Perfector Serum og Firming Therapy Moisturizer. To grønne heltinder, som står tæt sammen for dig og din hud, når I trænger til et kærligt løft og et supereffektivt, fugtforkælende klap på kinden.

De er skabt af alt godt fra planteriget. Tranebær, spinat, grønkål, aloe vera, mangosmør, broccoli, avocado og – selvfølgelig – vores signatur; açai-bærret. Tilsat effektiv stamcelle-teknologi fra æbler og fugt-boostende hyaluronsyrer.

Gå på opdagelse her på siden for at lære de to firming-produkter at kende.

Om produkterne fortæller Andrea...

”Kender du den særlige glød og friskhed, som huden strutter af efter en god, lang ferie? Det er sådan, jeg har det, når jeg har brugt Firming Therapy Moisturizer. En fløjlsblød creme, der nærmest smelter ind i huden. Min hud føles og ser simpelthen bare mere levende ud. Og i kombination med Firming Perfector Serum kan jeg byde min huds oprindelige fylde, vitalitet og glød velkommen tilbage”

Firming Perfector Serum

Firming Perfector Serum er en vaskeægte skønhedsbooster, der effektivt giver huden sin naturlige fylde tilbage, vedligeholder gløden og giver dig resultater, som både du og omverdenen kan se.

Vi har proppet Firming Perfector Serum med alt det gode grønne fra både have og laboratorium. Æblestamcelle-ekstrakt støtter hudens helt naturlige evne til at forny sig, mens hele to hyaluronsyrer holder på hudens naturlige fugt og tanker op, så fine linjer og rynker erstattes med en helt ny spændstighed og glød.

Firming Perfector Serum er samtidig fuld af grønne skønhedsforstærkere. Avocado-ekstrakt, rig på fugt og umættede fedtsyrer, blødgør tør hud. Spinatekstrakt er fyldt med vitamin A, E C og K og mineraler, der virker revitaliserende. Grønkålsprotein er pakket med vitamin A, E og C og øger fugtbalance og kollagen-produktion. Tranebærekstrakt beriger med C-vitamin og açaiolie giver huden et revitaliserende boost. Eller sagt på en anden måde; fugt, fugt, fugt og hårdtarbejdende vitaminer og mineraler ad libitum.

Sådan bruger du Firming Perfector Serum

Dit nye serum er drøjt i brug. Det har en blød, let flydende konsistens, og du behøver ikke mere end 1-2 tryk på pumpen pr. gang. Rens dit ansigt med din Gentle Cleansing Foam, eller hvad du foretrækker. Serummet virker bedst på helt ren hud. Fordel produktet på ansigt, hals og dekolletage. Massér blidt og nyd følelsen.

Firming Perfector Serum

Price
995 kr.
Size
30 ml

Firming Therapy Moisturizer

Firming Therapy Moisturizer er den ultimative fugtbombe. Og den modne huds svar på et usædvanligt, effektivt selvforsvar mod vind, vejr, alder og hvad, der ellers bombarderer huden, mens man har travlt med at nyde livet. For dig, der ønsker blødhed, ekstra fugt og et naturligt løft. Du får en velplejet og smidig effekt, der kan mærkes her og nu, samtidigt med at hudens generelle tilstand styrkes og løftes på sigt.

Firming Therapy Moisturizer er skabt af naturlige ingredienser, der har hver deres aktive rolle i produktet. Æblestamcelle-ekstrakt aktiverer hudens naturlige evne til at forny sig, mens hyaluronsyre tanker huden op med fugt og angriber og bearbejder fine linjer og rynker. Blødgørende, nærende mango-smør bevarer hudens naturlige fugtbalance. Broccoliolie trænger hurtigt ind og efterlader huden med glamourøs glans, uden at fedte. Avocadoolie plejer tør og dehydreret hud og gør den blød og smidig. Ekstrakt fra vores açaibær forkæler huden med et antioxidant-boost af vitaminer, mineraler og fedtsyrer.

Sådan bruger du din Firming Therapy Moisturizer

Fordel en lille smule på ansigt, hals og dekolletage efter behov morgen og/eller aften. Massér blidt, så varmen fra fingrene hjælper cremen med at smelte ind i huden.

Brug ansigtscremen sammen med Firming Perfector Serum for optimal opstrammende og fugtboostende effekt. De er det perfekte makkerpar og er skabt til at arbejde i synergi med hinanden. Start med serum, der arbejder i dybden, og følg op med din ansigtscreme for fugt, glød og overflade. Du vil elske resultatet.

Firming Therapy Moisturizer

Price
795 kr.
Size
50 ml