Interview

Sunday Edit: Det kærligste blik

Så tæt knyttet og filtret ind i hinanden, indtil man river sig fri, bliver sig selv og finder sin egen vej. Men hvordan oplever mor og datter hinanden, når barndommen er forbi, og man ikke længere er én, men to?

Rudolph Care har talt med kønssociolog og indehaver af Mangfold, Cecilie Nørgaard, og hendes datter, Nova Nørgaard, der er studerende på Designskolen i København, om hvad de ser, når de ser på hinanden.

Med lanceringen af vores Firming Eye Mask sætter vi fokus på øjnene. På det de ser, når vi kigger på dem, vi holder af. På det at blive ældre, og hvad det gør og giver os - og på det, vi giver videre.

Hvad beundrer I mest ved hinanden?

Cecilie: ”Det er faktisk svært, synes jeg. Vi er jo mor og datter, og vi er måske ikke så vant til at eksplicitere den slags.”

Nova: ”Jeg kan godt begynde. Der er mange ting, jeg beundrer dig for, men hvis jeg skal nævne én ting, så er det dit arbejde med ligestilling. Du er så dedikeret til dit arbejdsliv og til at skabe en bedre verden ­– ikke kun for dig selv, men for alle.”

(Cecilie bliver rørt og tydeligt meget glad)

Cecilie: ”Det er jo svært at se objektivt på noget, man selv har været med til at producere. Jeg synes jo, at alt ved dig er fantastisk og særegent. Men det, der umiddelbart falder mig ind er, at lige siden du var lille, har du haft en stærk forbindelse til dig selv. Der er lige adgang mellem det, du mærker, og det du gør. Det er ikke mange forundt. Du har en stærk kerne, der gør dig sikker på dig selv ­– og som gør, at du altid vælger og gør det, der føles rigtigt for dig. Det, at du har forbindelse til dig selv og kan lytte og handler derefter, vil have betydning for hele dit liv. Dit valg af uddannelse, arbejde, men også dit kærlighedsliv.”

Hvad ville du Cecilie ønske, du havde vidst, da du var på Novas alder?

Cecilie: ”Det første jeg tænker på, når vi taler krop og sundhed, er noget, som vi ofte taler om herhjemme. Siden jeg var ung, er der virkelig sket et kulturskifte i piger og kvinders forhold til deres kroppe. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde ligget under for de snævre kropsidealer, der var dominerende dengang, men desværre er de blevet dybt internaliseret i mig. Mine børn er vokset op med at høre mig tale grimt om min krop og særligt Nova er efter mig, når jeg gør det. Det er jeg selvfølgelig ikke særlig stolt over. Jeg ville ønske, der havde været den samtale om normer og idealer, som der er i dag, dengang jeg var ung.”

Nova, er der punkter, hvor du tænker, at dit liv bliver anderledes end din mors?

Nova: ”Altså, du fik børn meget tidligt. Hvis jeg skulle leve mit liv som dig, så skulle jeg have børn om lidt. Det vil jeg ikke, jeg har en hel masse, jeg vil prøve og opleve, inden jeg får børn.”

Cecilie: ”Jeg oplever også, at der er en stor bevågenhed over måden at arbejde på. Min mor er fra en generation, hvor man skulle arbejde solen sort, hvis man ikke havde blodsmag i munden, var det ikke et rigtigt arbejde. Det oplever jeg, at jeg også selv er meget farvet af – om end jeg også er i konstant oprør overfor det. Men du er meget optaget af, at du vil have et sundt arbejdsliv.”

Nova: ”I designbranchen, som jeg er ved at uddanne mig til, arbejder folk virkelig meget. Det er jeg ikke interesseret i. For to år siden fik jeg en voldsom hjernerystelse, som jeg stadig er ved at komme mig fra. Det har blandet andet gjort, at jeg hverken kan eller må arbejde så meget, og derfor er balance blevet endnu mere relevant for mig.”

Hvad ser I, når I betragter hinanden?

Cecilie: ”Som sagt synes jeg, det er svært at se objektivt på sine børn, jeg ser på dem med følelser og sanser. Men når jeg ser på Nova, ser jeg en meget stærk person, en meget viljestærk person, en kærlig og intuitiv person. Klog, nænsom – og lidt hekset, forstået på den måde, at hun er en person, som har adgang til, hvad man kunne kalde en 6. sans og forstår at bruge sin energi på en klog og hensigtsmæssig måde.”

Nova: ”Jeg ser bare verdens bedste mor. Et meget empatisk menneske. Et meget handlende menneske, der reagerer og forsøger at gøre noget ved de ting, som du synes er forkerte. Du er også rigtig god til at mærke efter inde i dig selv og fortælle os andre, i familien eller i dit arbejde, hvad du mener.”

Har måden I ser jer selv på ændret sig med årene?

Nova: ”Jeg har ændret mit syn på mig selv meget de seneste to år. Tidligere identificerede jeg mig selv med at være udadvendt, travl og produktiv. Alt det er blevet udfordret, fordi jeg har haft det dårligt. Jeg er blevet nødt til at se mig selv på en anden måde og har været tvunget til at identificere mig mindre med mit humør og mere med min kerne og mine værdier.”

Cecilie: ”Det har den jo nok. Jeg opfatter nok mig selv som en, der er relativt konsistent i min personlighed, men hele familien er blevet udfordret af Novas ulykke. Jeg har måtte give mere plads til min sårbarhed og acceptere, at jeg hverken kan – eller behøver klare det hele selv. Generelt synes jeg, at jeg med tiden har lært at give mere plads til – og sætte større pris på den del af mig, der favner femininitet, blødhed, sanselighed, fordybelse, sårbarhed og omsorg. Det er også en tendens, som jeg oplever i tidsånden. Til glæde for alle køn er der sket et paradigmeskift, der giver større plads til sårbarhed, og hvad man tidligere har kategoriseret som blødere værdier.”

Hvad synes I er smukt ved hinanden?

Cecilie: ”Inden jeg fødte Nova, troede jeg, at hun var en lille mørkhåret dreng. Du blev det modsatte og alt det, jeg ikke er udenpå. Lang, lys og blåøjet. Jeg synes, at alt ved dig er enormt smukt. Også dit blik og dine smukke krøller.”

Nova: ”Jeg synes bare, du er meget smuk. Din krop, din udstråling. Og jeg er glad for det, jeg har arvet fra dig. Tænk, hvis jeg bare havde arvet fars krop, så ville jeg slet ikke have nogen numse…”

(De griner begge)

Har I et skønhedstip?

Cecilie: ”Kun det enkle: At jeg altid vasker mit hoved med koldt vand morgen og aften og tager creme på.”

Nova: ”Og så bader vi hver dag, hele året rundt, i havet. Det er godt for både krop og sjæl.”