Interview
Sunday Edit:
Lær at piske en matcha
“At lave teen, er det mindste af det"
Mette Marie Kjær, indehaver af Sing Tehus, besluttede for 6 år siden, at det var tid til at udleve en drøm om at bo på landet. Hun googlede ’lej hus på landet’ og faldt over Gjorslev Gods ved Stevns – bygget i 1396 af Roskildebispen, Peder Jensen Lodehat. Her er hun flyttet ind i sydfløjen med sin kæreste, tre katte og et kreativt miks af antikviteter, japansk minimalisme og masser af farver, keramik og kunst. Sunday Edit tog til teceremoni på godset og lærte at piske en skummende, cremet matcha.
Læs interviewet og lær at piske matcha nedenfor.
Hvordan kom du til at interessere dig for tekultur?
Før jeg begyndte at arbejde med te, var jeg kunstner og arbejdede med blandt andet foto og film, men for omkring 16 år siden, kom jeg ud for en skiulykke, der gjorde jeg lå i sengen nogle måneder. En af mine venner kom forbi med te for at opmuntre mig og fortalte mig lidt om tekultur. Jeg fandt det meget interessant og begyndte at læse mere ind i det og opdagede te rummet – særligt det japanske tehus.
Tehuset er et sted, hvor du kultiverer sindet og ånden – både på et individuelt niveau, men også i fællesskab med andre. Det er et frit rum – bortset fra, at man skal følge et sæt enkle regler, som lyder: Bring ikke trivielle og dagligdags problemer ind i tehuset, og hold dit sind åbent, så du kan tage de følelser og spirituelle oplevelser ind, der kommer til dig. Indgangen til terummet er en lille åbning, hvor man kravler ind. Denne måde at ankomme til terummet på er af stor symbolsk betydning, da man går derind med en vis ydmyghed og gør sig parat til at blive bragt i en højere mental tilstand. Her handler det om sammen at lave en kop te – og om at dele. At lave teen, er det mindste af det. Det er hele processen, der knytter sig til et te-ritual.
Jeg synes bare, at det gav så god mening, og jeg vidste, at det her er noget, jeg kommer til at beskæftige mig med i mange år. At forstå kompleksiteten og dybden af den japanske tekultur kommer til at tage mig resten af mit liv – jo mere, jeg dykker ned i det, jo større bliver det.
Den japanske teceremoni er på en måde meget æstetisk og raffineret, men også enkel. Alt, ser ud som det gjorde, da denne ceremoni og kultur blev udviklet for 300 år siden. Det er fuldstændig det samme, og på den måde forbinder det dig både til fortiden og nutiden. Selvom jeg har arbejdet med det i 15 år nu, glemmer jeg alt omkring mig. Jeg har taget mig den frihed til at lave min egen version, inspireret af alt, jeg har lært. I Japan ville de sige, at der kun findes én version, som man skal have studeret i mange år for at få lov at udføre. Jeg er meget ydmyg omkring det, og det kan stadig gøre mig lidt nervøs, men alt jeg vil, er jo at dele det.
Hvorfor er det, at man i Japan er verdensmestre i grøn te og matcha?
Jeg vil ikke sige, at man i Japan nødvendigvis er verdensmestre i grøn te. I Indien og Kina laver de også fantastiske teer, men i matcha, ja.
I japan blev man inspireret af en type matcha, som de mødte i Kina for 500 år siden, da munkene rejste rundt i Kina på en zen-buddhistisk mission. Her mødte de en type pulveriseret grøn te, som de tog med hjem til Japan – både fordi de vidste, at den var meget sund, men også fordi de kunne mærke effekten. Den er opkvikkende og beroligende, samtidig med, at den styrker koncentrationsevnen, hvilket særligt var gavnligt for munkene under de timelange meditationer.
Gennem mange år har japanerne så raffineret matcha til et punkt, hvor ingen andre kan gøre dem kunsten efter. De dækker tebuskene med bambusmåtter, så planterne ikke får direkte sollys, hvilket giver et meget højt indhold af aminosyrer – det element i teen, som giver en afslappende effekt, og som har direkte indvirkning på nervesystemet. Når bladene håndplukkes, skal de på køl senest 20 minutter efter plukning, for at bevare næringsstofferne i bladene bedst muligt. Det er en super stram tidsramme, og der lægges virkelig meget arbejde i processen.
Er det noget med at teer har forskellige egenskaber. At man skal vælge forskellige typer ud fra hvilken effekt, man ønsker?
Det er den kinesiske måde at se på te og urter som medicin. Hvilken te, du har bedst gavn af, er afhængigt af en masse forskellige faktorer, herunder dit immunsystem og kroppens energier, men man siger, at grøn te er en kold te, fordi den slipper din energi fri. Det er en kølende te. Hvorimod de oxiderede teer, som eksempelvis de sorte teer og Pu erh (fermenteret sort te, red.), varmer og holder på energierne. Forestil dig, at du kommer hjem fra en kold, blæsende og regnfuld cykeltur, så ville jeg altid foretrække at lave en kande varm, sort te. Den grønne te drikkes selvfølgelig også varm, men den giver ikke den samme varme følelse.
Hvad anser man for at være sundhedsgoderne ved at drikke grøn te og matcha?
Når vi drikker grøn te, siger man, at man får mellem 30-40 procent af de aktive ingredienser eller elementer, men i de japanske grønne teer, er procentsatsen endnu højere, fordi den er så potent. Når du drikker matcha, får du 100 procent af de aktive ingredienser, fordi det er hele det stenkværnede blad, som du indtager. Det gør en stor forskel. Det, vi indtager, er aminosyrer, vitaminer og mineraler, en meget høj dosis af A-, E- og C-vitamin samt mineraler og polyphenoler – plus en masse aktive ingredienser, som vores kroppe straks byder velkommen og begynder at arbejde med. Der er for eksempel et stof, som virker på samme måde som flour, som begynder at rense munden og stimulere fordøjelsessystemet – det er også derfor, man altid får serveret en lille snack af tørret frugt eller nødder sammen med din te. Det kan også være en mochi, en lille kage lavet på rismel med en rød bønnepasta, som er lidt sød, og som giver en dig følelse af at have en lille smule i maven, så de aktive ingredienser har noget at arbejde med.
Men det sundeste ved teritualet er måske at tage sig tiden til det. At gøre sig umage. Trække vejret, åbne sindet, mærke efter – og være lige der i teskålen. Det kan give en følelse af, at vi er forbundne – at den forbinder dig med både med dig selv og det store fælleskab, men også med naturen. Vi moderne mennesker har jo glemt, at vi også er natur.
Hvis man nu aldrig har været den store tedrikker, hvordan vil du så anbefale, at man går i gang?
Der er mange, der har svært ved at overgive sig til at blive tedrikker, fordi udvalget kan være svært at arbejde med. Når vi serverer en kop grøn te eller matcha for novicer, bliver de ofte overraskede og siger: jamen, gud, det smager jo godt det her. Ja, for man kan godt smage, når noget er friskt.
Og det er faktisk noget af det vigtigste. Man skal finde en te, som er frisk og som har en god smag.
Det handler om kvaliteten af det, du drikker, som med så meget andet. Jeg anbefaler altid, at man dufter sig frem, for det er vigtigt, at du finder en te, der taler til dig. Køber du en te, som ikke tiltaler dig, så drikker du den ikke, og den er kun sund, hvis du drikker den. Tag den med hjem, træk vejret og nyd processen med at brygge teen. Se på tebladene, kig på farven, sæt dig ned og tag dig tid til at drikke teen. Det er den sundeste te, du kan drikke. Jeg kommer ikke til at sælge dig, at den her har flere antioxidanter end denne her og så videre, for det handler også om, at du giver dig tid til at komme ned i kroppen og nyde og sætte pris på øjeblikket – og produktet. Det er noget, vi alle kan gøre.
Det er så simpelt at lave te. Det er jo bare tørrede blade, som har brug for varmt vand.
Med lidt viden kan du komme langt, og hvis du spørger mig, så synes jeg, at dette simple ritual kan give så meget glæde.
Sådan pisker du en matcha?
Til din matcha skal du bruge en matchaskål. Skålen skal være lun, for hvis du serverer teen i en kold skål, suger skålen de første 30 grader, og temperaturen falder hurtigt. Den bliver også sværere at arbejde med, end ved de 80 grader, som er den optimale temperatur til vandet. Derudover virker det også rensende, når man gør sin skål klar. I de originale teceremonier har man en fjer fra en trane, som fejes hen over sit udstyr. Det gør man flere gange, for hvis der nu har sat sig nogle ånder – og det behøver ikke være onde ånder, man forventer bare, at vi lever i en spirituel verden, at der er andet i verden end os. Vi er omgivet af små hjælpere, og med fjeren beder vi dem lige finde et andet sted at være.
Når skålen så er ren og lun, kan jeg begynde. Teen er så fint malet som mel, og for at undgå det klumper, hælder man det igennem en lille si. Man bruger ca. to gram til en skål. Det passer med to små skefulde. Så ligger teen her i skålen, nysiet og parat, og så skal vi have chasen, som det lille bambuspiskeris hedder, frem. Chasen blev designet tilbage i 1640 af zenmunken Sen no Rikoy, som indførte teceremonien som en gave til kejseren.
Piskeriset har stået og tørret, så det skal have lidt vand for at blive vækket, og så hælder jeg ca. en dl. varmt vand i skålen. Holder godt fast og prøver at have en afslappet følelse i kroppen, for den giver jeg videre til teen. Så pisker jeg koncentreret. Jeg begynder i bunden, og bevæger mig stille og roligt opad. Går ned i tempo og lukker hullerne, til matchaen er blød og cremet.
Hvis du vil til te-ceremoni på Gjorslev Gods, kan du tilmelde dig Sing Tehus’ arrangementer her.