Find din ansigtsmaske – og giv huden nyt liv
En ansigtsmaske er et selvkærligt ritual, der giver dig et øjeblik til at mærke dig selv – og din hud. Når du tager dig tid til at lægge en maske, giver du huden ro til at tage imod pleje og næring, som kan skabe synlige forandringer over tid. Uanset om du ønsker fugt, glød eller fornyelse, er en ansigtsmaske en måde at vise både dig selv og din hud omsorg på – og det kan ses.
Hvorfor er ansigtsmasker vigtige i din hudplejerutine?
En ansigtsmaske fungerer som et intensivt supplement til din daglige pleje. Den hjælper med at forny hudens struktur, øge fugtniveauet og fjerne døde hudceller, så huden fremstår frisk og levende. Masker booster også effekten af dine øvrige hudplejeprodukter, fordi huden bliver mere modtagelig for serum og ansigtscreme efterfølgende.
Samtidig er en ansigtsmaske et ritual, der skaber ro. Et lille øjeblik til dig selv, hvor du kan læne dig tilbage, trække vejret dybt – og mærke, hvordan huden bliver næret og styrket.
Vælg ansigtsmaske efter din huds behov
Fugtgivende scrub- og ansigtsmaske til tør og mat hud
Hvis din hud føles tør, stram og mangler glød, er vores Açai Facial Scrub Mask som skabt til dig. Açai Facial Scrub Mask er rig på nærende, økologiske olier fra mandel, kokos og açai – og ultrafugtgivende sheasmør og bivoks.
Açai Facial Scrub Mask er eksfoliering og maske i ét. De fine eksfolierende korn fra abrikos- og açaikerner løsner nænsomt døde hudceller fra hudens overflade, mens de plejende olier arbejder i dybden med fugt og næring. Lad masken sidde i 15-30 minutter. Resultatet er en hud, der føles gennemfugtet, blød og med en sund, naturlig glød.
Frugtsyrepeeling for genvunden glød og klar, silkeblød hud
Vil du genvinde hudens udstråling og omfavne tegn på træthed og den matte hudoverflade, er Time To Glow Peeling Mask din vej til øjeblikkelig og mere langvarig glød. Masken indeholder 8% naturlige AHA-syrer fra blåbær, sukkerrør, ahorn, appelsin og citron, der eksfolierer skånsomt og opløser bindingerne mellem døde hudceller på hudens overflade. AHA stimulerer også hudens naturlige cellefornyelse, som giver en glattere og mere ensartet hud. AHA står for alfa hydroxy acid og betyder frugtsyrer.
Brug masken efter behov. Smør masken på dit nyrensede ansigt, undgå øjenområdet. Et tykt lag er ikke nødvendigt. Du kan også bruge masken på både hals og bryst. Efter påføring vil du måske opleve en let rødme og prikkende fornemmelse. Det er helt normalt, og huden vil gradvist vænne sig til masken. Er det første gang, du bruger AHA, så test masken på et lille hudområde før brug.
Begynd med at lade masken virke i 5-20 minutter og rens af med en let fugtet rondel. Trap langsomt op i tid, når huden får mere erfaring med masken. Har din hud allerede erfaring med AHA, kan du lade den virke natten over. Mærk efter og lyt til netop din hud – justér din rutine efter behov.
Øjenmaske med målrettet pleje til det sarte område
Til dig med trætte øjne, tørhed og linjer, du har lyst til at omfavne med nærende, aktiv pleje… vi har dig! Eller rettere: Firming Eye Mask har dig. Firming Eye Mask er nemlig en ultra fugtgivende og revitaliserende leave-on maske til det sarte område omkring øjnene. Den er fuld af aktive ingredienser som hyaluronsyre og grønkålskompleks, der giver naturlig fylde, et friskt løft og en mere ensartet hudtone. Dine smilerynker får lov at blive, mens tørhedsrynker erstattes af velnæret hud fuld af liv.
Firming Eye Mask giver et forfriskende løft og ny energi til øjenområdet med et boost af dyb, nærende pleje. To forskellige hyaluronsyrer tanker huden op med fugt, mens ekstrakt fra hestekastanjeblomster og æblefiber gør linjer og rynker fastere og glattere. Hybenroseolie blødgør huden, terminalia arjuna øger mikrocirkulationen og dæmper hævelse og mørke rande – og det aktive grønkålskompleks med gulerod og citron nærer huden med styrkende antioxidanter.
Masken er skånsom mod øjenomgivelserne og indeholder ikke parfume.
Dup Firming Eye Mask i øjenområdet inden sengetid. Lad masken virke hele natten og vågn med friskere øjne.
Sådan bruger du ansigtsmaske korrekt
For at få mest muligt ud af din ansigtsmaske skal du altid starte med nyrenset hud. Fjern makeup og snavs, så maskens aktive ingredienser kan trænge bedst muligt ind.
Brug masken efter behov, oftest 1–3 gange om ugen, og lad den virke den anbefalede tid.
Afslut altid med serum og ansigtscreme, så huden får maksimal fugt og pleje. På den måde forsegler du effekten af masken og giver huden de bedste forudsætninger for at stråle.