Sol

Rudolph Cares solserie er meget mere end effektiv solbeskyttelse; det er det solsikre valg, hvad angår luksuriøs, nærende pleje til ansigtet og kroppen, koralvenlighed og sanselige sommerfornemmelser. Gå på opdagelse i produkterne til hele familien.

Solcreme til børn & gravide

Kids Sun Lotion er en effektiv, vandafvisende og parfumefri solcreme, som beskytter dit barns hud i solen. Solcremen er også ideel til den gravide, der ønsker at undgå parfume.

Kids Sun Lotion SPF 30

Sun Stick SPF 50

Kids Sun Lotion SPF 50

Sommer

Smør børnene godt ind

Læs mere

Mød Kids Sun Lotion

Med Kids Sun Lotion får du effektiv solbeskyttelse og en let lotion, som er nem at smøre børnene ind i. Vi ved, at mange børn ikke finder solcremerutinen festlig, så vi har sørget for, at indsmøringen er nem og hurtigt overstået.

Kids Sun Lotion klistrer ikke, fedter ikke og efterlader ikke et hvidt lag på huden. Og så absorberes den hurtigt, så dagen hurtigt kan fortsætte med leg. Solcremen er rig på fugtgivende og nærende ingredienser som rapsolie, lindrende og beroligende kamille samt aloe vera og agurk. Solcremen er mild og 100 % parfumefri for at skåne dit barns hud. Certificeringerne AllergyCertified, Svanemærket og Vegan Trademark pryder produktet og er din sikkerhed for, at produktet påvirker din, dit barns og naturens sundhed så lidt som overhovedet muligt.

Kids Sun Lotion beskytter effektivt og optimalt mod både UVA- og UVB-stråler. Tilstrækkelig indsmøring er essentielt; én håndfuld til hele kroppen. Vi anbefaler, at du smører dit barn ind to gange, så du er sikker på, at hele kroppen er beskyttet. Vent gerne 30 minutter med at gå ud i solen, så du er sikker på, at produktet er absorberet helt. Smør dit barn ind jævnligt og altid efter en dukkert.

Hvordan skiller Kids Sun Lotion sig ud?

Al Rudolph Care solbeskyttelse, på nær Kids Sun Lotion, er en solserie udviklet til voksne og indeholder mange aktive ingredienser, som nærer og plejer huden i solen. Serien indeholder også naturlig parfume. I Kids Sun Lotion har vi fjernet de aktive ingredienser og parfumen. Derudover er Kids Sun Lotion rig på ingredienser, som på bedste vis kan omfavne børns hud – nemlig lindrende, beroligende og fugtgivende ingredienser som agurk og aloe vera.

Om solbeskyttelse

Hello, Sunshine

H.C Andersen har sagt det så fint ”At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man have”. Og netop kærlighed til solen og alt, der gror frit under den – inklusiv dig, dine børn og det hav, I skal bade i - er hjertet i vores ambition om at lave verdens bedste solbeskyttelse for såvel mennesker som for miljøet.

For os er solbeskyttelse ikke bare solbeskyttelse. For udover at beskytte din hud mod solens farlige UVA- og UVB-stråler, skal en solbeskyttelse, ifølge os, også kunne give dig den hverdagsluksus, du finder i resten af Rudolph Care-universet. Derfor har vi skabt en linje af effektiv solbeskyttelse, som også tager sig effektivt og kærligt af din hud i solen. Nærende olier fra blandt andre havtorn og hvedekim og styrkende og beroligende ekstrakter fra blandt andre agurk og æble er dig i vente - hvad enten du er til lotion, olie, creme eller kølende aftersun.

Alle Rudolph Cares solprodukter bærer certificeringen Svanemærket, som er din garanti for at dit solprodukt er let nedbrydeligt i din krop så vel som i naturen – og at det ikke skader og påvirker negativt på sin vej. Derfor er vores solserie naturligvis også koralvenlig.

Har du brug for hjælp til valg af solprodukter, kan du altid henvende dig på kontakt@rudolphcare.com

Koralvenlig solbeskyttelse

De færreste tænker over, hvordan de produkter, vi dagligt smører os ind i, påvirker det havvand, vi svømmer rundt i verden over. Når du bruger Rudolph Care solcreme er du sikker på, at vi har tænkt over dette for dig. Al Rudolph Care solbeskyttelse er mærket med Svanemærket, som sikrer at din solbeskyttelse ikke skader dig eller naturen omkring dig – inklusiv de kostbare koralrev. Solfiltrene benzophenone-3 og ethylhexyl methoxycinnamate mistænkes for at være hormonforstyrrende – og nyere studier viser, at netop de to solfiltre ændrer koralers DNA og forårsager hormonforstyrrelser, som får unge koraller til at dø. Disse to filtre vil du aldrig se på vores ingredienslister, og du kan derfor trygt tage din Rudolph Care solcreme med ud i verden og bade trygt i havet.

Hvis du mod oddsene mangler solcreme på din badeferie, og ikke har Rudolph Care indenfor rækkevide, er det vigtigst, at du undersøger om navnene benzophenone-3 og ethylhexyl methoxycinnamate står på solproduktets ingrediensliste – på nogle produkter er de også omtalt som oxybenzone og octinoxate.

Solbeskyttelse med kemiske solfiltre

Hos Rudolph Care har vi valgt at anvende fem kemiske solfiltre i al vores solbeskyttelse, som beskytter din hud. De fem filtre lever op til EU's anbefalinger om optimal UVA- og UVB-beskyttelse og er godkendt af miljøcertificeringen Svanen. Når noget er kemisk fremstillet, betyder det, at det er kontrolleret. Det gør det muligt for os at have 100% kendskab til indholdet og virkningen af det færdige produkt.

Hos Rudolph Care er vi generelt af den overbevisning, at den gode kemi giver mening at bruge der, hvor den gavner bedst - og det gør den i vores solserie. Kemiske filtre fedter, klistrer eller hvidter ikke og beskytter effektivt mod både UVA- og UVB-stråler ved at trænge ned i hudens øverste lag – fremfor det fysiske filter, der lægger sig som en hinde oven på huden. De kemiske solfiltre, der beskytter din hud er:

Ethylhexyl Triazone: Kemisk UVB-filter.

Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate: Kemisk UVA-filter.

Diethylhexyl Butamido Triazone: Kemisk UVB-filter.

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine: Kemisk, olieopløseligt UVA-filter, som har en synergieffekt på UVB-filtre og andre UV-filtre.

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine: Kemisk, vandopløseligt UVA-filter, som har en synergieffekt på UVB-filtre og andre UV-filtre.