Sol

Rudolph Cares solserie er meget mere end effektiv solbeskyttelse; det er det solsikre valg, hvad angår luksuriøs, nærende pleje til ansigtet og kroppen, koralvenlighed og sanselige sommerfornemmelser. Gå på opdagelse i produkterne til hele familien.

Solcreme til kroppen

Hvad end du er til plejende lotion, nærende olie, solcreme med glimmer eller er på udkig efter solcreme til de mindste, finder du her al solbeskyttelse til kroppen fra Rudolph Care.

Sun Body Lotion SPF 30

Sun Body Lotion Shimmer Edition SPF 30

Kids Sun Lotion SPF 30

Sun Body Lotion Shimmer Edition SPF 15

Sun Body Lotion SPF 15

Kids Sun Lotion SPF 50

Sun Body Oil SPF 30

Sun Body Oil SPF 50

Sun Body Lotion SPF 50

Meget mere end effektiv og bæredygtig solbeskyttelse

”Lige fra Rudoph Cares begyndelse i 2009 drømte jeg om at skabe en eksklusiv solserie med solprodukter, der kunne meget mere end blot at beskytte huden. For en solcreme er ikke bare en solcreme. En god solcreme skal beskytte effektivt mod solens skadelige stråler, både UVA og UVB, men den skal også være skøn at bruge. Den skal dufte dejligt. Den må ikke være for tyk. Den må ikke fedte, klistre eller hvidte, men skal føles blød og let mod huden. Sol, salt, vand og sand udtørrer, men en god solcreme tilfører næring og fugt, så huden får liv og er veltilpas i solen. Og så er den naturligvis koralvenlig og belaster vores natur og vores sundhed så lidt som overhovedet muligt. I 2014 lancerede vi vores solserie, som lever op til alle kravene og mere til. Vi er ikke gået på kompromis noget sted – hverken med effektiviteten, sikkerheden eller lækkerheden.”

- Andrea Rudolph, grundlægger af Rudolph Care

Om solbeskyttelse

Hello, Sunshine

H.C Andersen har sagt det så fint ”At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man have”. Og netop kærlighed til solen og alt, der gror frit under den – inklusiv dig, dine børn og det hav, I skal bade i - er hjertet i vores ambition om at lave verdens bedste solbeskyttelse for såvel mennesker som for miljøet.

For os er solbeskyttelse ikke bare solbeskyttelse. For udover at beskytte din hud mod solens farlige UVA- og UVB-stråler, skal en solbeskyttelse, ifølge os, også kunne give dig den hverdagsluksus, du finder i resten af Rudolph Care-universet. Derfor har vi skabt en linje af effektiv solbeskyttelse, som også tager sig effektivt og kærligt af din hud i solen. Nærende olier fra blandt andre havtorn og hvedekim og styrkende og beroligende ekstrakter fra blandt andre agurk og æble er dig i vente - hvad enten du er til lotion, olie, creme eller kølende aftersun.

Alle Rudolph Cares solprodukter bærer certificeringen Svanemærket, som er din garanti for at dit solprodukt er let nedbrydeligt i din krop så vel som i naturen – og at det ikke skader og påvirker negativt på sin vej. Derfor er vores solserie naturligvis også koralvenlig.

Har du brug for hjælp til valg af solprodukter, kan du altid henvende dig på kontakt@rudolphcare.com

Koralvenlig solbeskyttelse

De færreste tænker over, hvordan de produkter, vi dagligt smører os ind i, påvirker det havvand, vi svømmer rundt i verden over. Når du bruger Rudolph Care solcreme er du sikker på, at vi har tænkt over dette for dig. Al Rudolph Care solbeskyttelse er mærket med Svanemærket, som sikrer at din solbeskyttelse ikke skader dig eller naturen omkring dig – inklusiv de kostbare koralrev. Solfiltrene benzophenone-3 og ethylhexyl methoxycinnamate mistænkes for at være hormonforstyrrende – og nyere studier viser, at netop de to solfiltre ændrer koralers DNA og forårsager hormonforstyrrelser, som får unge koraller til at dø. Disse to filtre vil du aldrig se på vores ingredienslister, og du kan derfor trygt tage din Rudolph Care solcreme med ud i verden og bade trygt i havet.

Hvis du mod oddsene mangler solcreme på din badeferie, og ikke har Rudolph Care indenfor rækkevide, er det vigtigst, at du undersøger om navnene benzophenone-3 og ethylhexyl methoxycinnamate står på solproduktets ingrediensliste – på nogle produkter er de også omtalt som oxybenzone og octinoxate.

Solbeskyttelse med kemiske solfiltre

Hos Rudolph Care har vi valgt at anvende fem kemiske solfiltre i al vores solbeskyttelse, som beskytter din hud. De fem filtre lever op til EU's anbefalinger om optimal UVA- og UVB-beskyttelse og er godkendt af miljøcertificeringen Svanen. Når noget er kemisk fremstillet, betyder det, at det er kontrolleret. Det gør det muligt for os at have 100% kendskab til indholdet og virkningen af det færdige produkt.

Hos Rudolph Care er vi generelt af den overbevisning, at den gode kemi giver mening at bruge der, hvor den gavner bedst - og det gør den i vores solserie. Kemiske filtre fedter, klistrer eller hvidter ikke og beskytter effektivt mod både UVA- og UVB-stråler ved at trænge ned i hudens øverste lag – fremfor det fysiske filter, der lægger sig som en hinde oven på huden. De kemiske solfiltre, der beskytter din hud er:

Ethylhexyl Triazone: Kemisk UVB-filter.

Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate: Kemisk UVA-filter.

Diethylhexyl Butamido Triazone: Kemisk UVB-filter.

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine: Kemisk, olieopløseligt UVA-filter, som har en synergieffekt på UVB-filtre og andre UV-filtre.

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine: Kemisk, vandopløseligt UVA-filter, som har en synergieffekt på UVB-filtre og andre UV-filtre.