Vores forbindelse til Amazonas

Vores forbindelse til Amazonas

Rudolph Care er dybt forankret og forelsket i den brasilianske regnskov, Amazonas. Det er her, vi får vores kerneingrediens, açaiolien, fra – og her, vi har en særlig forbindelse til den storslåede natur og, vigtigst af alt, til menneskene, som høster açaibærrene.

Som ansvarlig virksomhed ser vi det som en selvfølge at tage vare på de steder og mennesker, vi arbejder tæt sammen med.

Her på siden kan du læse om Rudolph Cares projekter i Amazonas, som drives i samarbejde med lokalsamfundet i Nazarezinho do Meruú. Vi fortæller også om, hvorfor vi ser det som en naturlig del af vores arbejde at værne om regnskoven.

Et nært samarbejde

Siden 2009 har vi samarbejdet med det samme lokalsamfund i Nazarezinho do Meruú i den nordøstlige del af den brasilianske stat Pará. Nazarezinho do Meruú er det frodigste og grønneste sted, du kan forestille dig – ufremkommeligt, vildt. Açai, mennesker, kæledyr (og alt andet) fragtes med båd på Amazonflodens kringlede flodsystem. Her er ingen køretøjer, for her er ingen veje. Folket kaldes ’flodfolket’, og det forstår man. Her dufter fugtigt, potent, levende og man mærker den varme sol, som forenes med en luftfugtighed, der er på nippet til at dryppe.

Lokalsamfundet består af 250 familier, 20 af dem har licens til at høste açaibær, og vi har besøgt dem flere gange gennem årene, senest i april 2025. Det er et samarbejde, som har udviklet sig fra forretning til venskab og en fælles kærlighed til regnskoven. Og det er et samarbejde, der rummer mere end indkøb og ingredienser; det rummer også støtte til projekter, der skaber varige forbedringer for lokalsamfundet.

Vi taler om Amazonas, fordi det ikke kun er en del af vores forsyningskæde. Det er en del af vores ansvar.

Mange har lært, at Amazonas er jordens lunger, men det er kun delvist sandt. Regnskoven optager omtrent lige så meget CO₂ og ilt, som den udleder. Alligevel er den helt afgørende for klimaet: Den køler nærliggende områder, skaber skyer, som beskytter mod solen og lader regnvandet trænge dybt ned i jorden. Uden den – ingen balance.

Amazonas er hjem for mindst 10 % af alle kendte arter* og er en af de sidste bastioner for biodiversitet på kloden. Midt i en biodiversitetskrise, hvor tusindvis af plante- og dyrearter er i fare for at forsvinde, er det vigtigere end nogensinde at beskytte den.
(*Kilde: https://wwf.panda.org/discover/knowledge_hub/where_we_work/amazon/about_the_amazon/ )

Men hvordan beskytter vi skoven?

Ifølge WWF* spiller regnskovens oprindelige folk en nøglerolle i dens overlevelse. Den oprindelige befolkning lever tæt forbundet med naturen og er ofte de første, der opdager ulovlig skovrydning eller brande. Hvor industri udpiner jorden og fortrænger livet – typisk for at gøre plads til kvæg og soja – værner de oprindelige folk om skovens balance.
(*Kilde: https://wwfint.awsassets.panda.org/downloads/lar2022_eng_digital.pdf )

Vi er derfor overbeviste om, at når vi styrker Amazonas’ første forsvarslinje, lokalsamfundet, som er dybt afhængigt af en sund og stærk skov, støtter vi samtidig skovens ve og vel. Projekterne er lokalt forankrede og skabt i samarbejde med de lokale, vores produktionspartner og NGO’en IFT (Instituto Floresta Tropial – tidligere Berraca Insitute), med økonomisk støtte fra salget af vores Açai Facial Oil 30 ml. (100.000 kr årligt) og de 4 % af vores overskud, vi hvert år donerer til organisationer og ansvarlighedsprojekter.

Projekter fra år til år

0
0
0
0
0
0