Interview
Skincare Wardrobe:
Hanna MW
The Bridal Edit
Op til sin bryllupsdag havde Hanna MW ét klart fokus: en hud, der føltes rolig, balanceret og strålende.
Med en enkel og konsekvent rutine, forankret i Rudolph Care, handlede hendes tilgang ikke om at ændre sit udseende, men om at forfine en lillebitte smule.
Her deler hun sine tanker om ’bridal glow’, sine ritualer op til dagen og de produkter, hun ikke ville undvære.
Hvordan ville du gerne have, at din hud skulle føles på din bryllupsdag?
“Glowy og blød, som fløjl. Jeg ønskede, at min hud skulle føles rolig, balanceret og helt uden stress. Når der var meget, der foregik omkring én, som der naturligt er før et bryllup, var det sidste, jeg ønskede, en hud, der føltes overbelastet af produkter. Jeg tror virkelig på at bruge hudpleje, der støtter huden frem for at dække den, og det er derfor, min Rudolph Care-rutine har været en fast del af min hverdag gennem årene.”
Hvad betyder “bridal glow” for dig?
“For mig handler bridal glow om stadig at ligne sig selv, bare i en lidt mere forfinet version. Det er også noget, der kommer indefra. Selvom der er så meget, der sker op til et bryllup, fokuserede jeg på at finde en følelse af ro og nærvær frem for at lægge pres på mig selv for at ændre noget ved mit udseende eller opnå noget bestemt. Den indre balance afspejler sig helt naturligt i, hvordan man ser ud.”
Hvordan forberedte du din hud i ugerne op til brylluppet, og hvordan greb du det an på selve dagen?
“Jeg gjorde ikke noget drastisk anderledes, men jeg tilføjede et par ekstra trin til min rutine og fik tre ansigtsbehandlinger med fokus på fugt og glød.”
“I ugerne op til brylluppet holdt jeg det meget enkelt og konsekvent. Jeg fulgte en firetrinsrutine hver dag, bygget op omkring Açai All in One Serum, Açai All in One Eye Cream og Açai All in One Moisturizer. Den periode kan være ret intens med planlægning og koordinering, så jeg fokuserede på produkter, der beroliger og støtter huden frem for noget for aktivt eller kompliceret og produkter, som min hud allerede kendte.”
“På selve bryllupsdagen gjorde jeg min rutine endnu mere enkel. Jeg ønskede ikke at overbelaste huden før makeup. En ren base, fugt og en smule Açai Facial Oil var nok til at give huden en sund og glat finish. Jeg har altid troet på, at less is more, og Rudolph Care afspejler virkelig den filosofi. Når ingredienserne og formuleringerne er gode, behøver rutinen ikke være kompliceret eller omfattende.”
Hvilke self care-rutiner hjalp dig med at føle dig godt tilpas og bevare roen i månederne op til ceremonien?
“Her fokuserede jeg på også at finde ro og være til stede, og ikke lade brylluppet fylde det hele. Jeg har et meget hektisk job, som jeg ikke bare kunne sættes på pause på grund af brylluppet, så jeg blev meget bedre til at bede om hjælp, både fra venner og fra mit team. Jeg er normalt typen, der er ret spontan, men i denne periode gjorde jeg en indsats for at planlægge min tid mere nøje, og det skabte en reel følelse af ro.”
Når du ser tilbage på dine bryllupsritualer, hvilke elementer fra din hudplejerutine op til brylluppet vil du anbefale til andre?
“Jeg var virkelig glad for hele Açai-serien for den glatte, ensartede og naturlige glød, især Açai All in One Serum og Açai All in One Moisturizer. En ting, jeg prioriterede op til brylluppet, var at starte hver morgen med Açai Facial Oil og en gua sha-massage.”
“Hvis jeg skulle give ét råd til kommende brude, bliver det: Start i god tid med en simpel rutine, der føles god for din hud (hvis du ikke allerede har en), og vær konsekvent. Undgå at lave drastiske ændringer eller gå ind i det med en idé om at transformere dig selv eller opnå noget, der ligger langt fra, hvordan du naturligt ser ud. De bedste resultater kommer af at føle sig som sig selv, bare på sit allerbedste.”
“Og som en sidste anbefaling af et favoritprodukt, jeg ikke har nævnt endnu: hav altid Rudolph Care Mist Delight i tasken, så du kan spraye dit ansigt i løbet af dagen, hvis huden føles tør eller stresset.”