Interview
Skincare Wardrobe:
Thea Munch
Den holistiske terapeut opbevarer sin gua sha i køleskabet, bruger det samme produkt hver morgen i badet (fordi det giver glød!) og fortæller om kærligheden til serum med SPF.
Mød Thea Munch, der bor på Christianshavn i København med sin mand, søn og hund.
– The Gua Sha –
Hvorfor er en gua sha en del af din rutine?
“Gua sha er et genialt redskab til dels at arbejde med spændinger i fascievævet samt at komme væskeophobninger til livs, men også for at arbejde den hudpleje, jeg bruger på min hud, ind i vævet. På den måde er det lidt en win-win, samtidig med, at det tvinger mig til lige at tage et øjeblik for mig selv midt i en ellers travl hverdag.”
Hvordan bruger du den?
“I ansigtet fokuserer jeg på kæber, kindben, brynben og min bekymringsrynke. På kroppen er den vildt dejlig at bruge på f.eks. trætte ben! Min gua sha bor fast i køleskabet, så den virker dejligt kølende på huden.”
Og med hvilke produkter?
“Altid rigelig olie, så man ikke “trækker” på vævet og forårsager unødigt slid. Hertil er Açai Facial Oil genial.”
- Forår -
Hvordan ændrer din rutine sig om foråret?
“De tungere cremer skiftes ud med de lettere. Lagene bliver mindre fedtede, og min hud trænger mindre fugt. Det er nok lidt som følelsen af at slippe den tunge vinterfrakke og tage en lidt lettere forårsjakke på.”
Hvordan kan du mærke på din hud, at den har brug for noget andet?
“Den føles ganske enkelt mindre stram og tør. Alles hud er jo forskellig og har forskellige behov. Min største udfordring er, at jeg har tendens til tør hud, og på den måde er forår og sommer altid kærkommen, for det gør mine hud-udfordringer mindre udtalte.”
Hvad rækker du ud efter om morgenen?
“Det FØRSTE jeg gør om morgenen er at bruge lidt Acai Facial Mist, for så kan jeg faktisk udskyde min morgen-hudplejerutine helt til efter, jeg har afleveret min søn i dagpleje. Den fugter lige akkurat nok til, at min hud ikke føles stram og tør, indtil jeg går i bad og smører mig ind.”
Hvad er essentielt om aftenen?
“Ingredienser, der kan virke uforstyrret natten over, for eksempel Time To Glow Peeling Mask. Den skaber altså små mirakler på en enkelt nat, uanset hvor dårligt, du har sovet (tro mig, jeg har prøvet det!). Den glød, jeg vågner med, er ret mirakuløs, når man tænker på, hvor halvdårlig søvn jeg har fået efter jeg blev mor for 2,5 år siden.”
Hvordan er din rækkefølge?
“Jeg har flere forskellige slags produkter i samme kategori; mist, serum, creme, olie, men rækkefølgen ændrer sig aldrig. Jeg bygger gerne lag, og jeg bygger hellere nænsomt op end at smøre tykt på.”
- Sol -
Hvordan integrerer du spf i din rutine?
“Jeg sværger til Sun Face Serum! Om sommeren bruger jeg som regel bare mist, et let serum, og Sun Face Serum som sidste lag. Det fugter virkelig godt, fedter ikke, og forstyrrer ikke den makeup, jeg tager på efterfølgende. Så snart solen bryder igennem i de spæde forårsmåneder, så bruger jeg den faktisk som sidste lag i min hudplejerutine, selvom den teknisk set er et serum. Det fungerer bare virkelig godt for mig.”
Hvad gør det let for dig at bruge spf?
“Det er nemmest at bruge SPF, når den er tyndtflydende og hurtigt suger ind i huden. Måske er det derfor, jeg er så glad for Sun Face Serum. Jeg elsker også balm-formatet med SPF, f.eks. Sun Balm, som så nemt kan duppes på læber, næse, andre udsatte steder, eller måske lige duppes på kindbenene og kravebenene for en lækker glød.”
- Rudolph Care -
Hvad er dine yndlingsprodukter, dem du bruger igen og igen?
“Min første og største kærlighed i Rudolph-sortimentet er Açai Facial Scrub Mask, som jeg lægger som maske i badet hver morgen. Når den har siddet i 3-5 minutter, skyller jeg den af, og den giver altså seriøs fugt og seriøs glød. Udover den er Sun Face Serum en kæmpe favorit, jeg elsker, at den er så let og tyndtflydende og lægger sig så fint på huden. Og så er Time To Glow Peeling Mask altså en ægte redning til den trætte mor! Halleluja for effektive ingredienser!”