Interview

24 spørgsmål til Zola van der Zaag

Zola van der Zaag arbejder hos Rudolph Care i Valby. På hendes mail-signatur står der ’piccoline’. Men Zola er ikke bare piccoline. Zola er Rudolph Cares kæmpestore jahat. Vi sværger, der er ikke den opgave, som Zola ikke tager på sig, og hun gør det med et smil på størrelse med et surfbræt. Og, ja, selvfølgelig kan Zola finde ud af at surfe. Zola elsker vandet, hun vinterbader og sejler også. Hvis ikke man kendte Zola, kunne man måske synes, at Zola var irriterende, for, “Det kan da ikke passe, at hun er så mild og interessant og god til at gribe ’nuet’?” Men nu kender vi rent faktisk Zola, og Zola ER et fantastisk menneske.

24 spørgsmål til Zola

1. Hvad er det første du tænker på om morgenen?
“Hvad har jeg lige drømt?”

2. Hvilket musiknummer har haft betydning for dig?
“Må jeg godt vælge et helt album? Continuum-albummet med John Mayer. Når min familie og jeg om sommeren kører til Holland for at besøge min fars familie. Det er en tur, der tager otte timer, og vi kan høre det album igen og igen.”

3. Hvilken destination er på din bucket list?
“At vandre i Nepal eller surfe langs Portugals kyst.”

4. Hvordan styrer du din tid?
“Ingen ide, jeg holder ikke øje med min kalender.”

5. Hvad ville du redde fra dit hjem, hvis det brændte?
“Mine fotoalbums med billeder fra mine rejser.”

6. Hvornår har du sidst været på tur i naturen?
“I mine forældres sommerhus ved Høve Strand.”

7. Hvilken god vane har du?
“Jeg tager mig tid til at få ringet og snakket med mine bedsteforældre.”

8. Hvordan slapper du af?
“Jeg har aldrig haft tålmodighed til at se serier, men jeg kan bruge timer på at rydde op i skuffer eller kigge gamle fotoalbum igennem.”

9. Hvordan forkæler du dig selv?
“Tage mig tid til at lave ingenting.”

10. Hvem er din bedste ven?
“Mine gamle veninder fra gymnasiet.”

11. Hvilket råd er du blevet givet, som du efterlever?
“Få de ting gjort, du fortæller andre om – så dine drømme bliver din hverdag. Og lyt til din intuition og impuls, så sker der altid uventede ting.”

12. Hvilke ord hører man dig ofte sige?
“Det finder vi ud af.”

13. Hvor er dit happy place?
“I køkkenet i min lejlighed på Vesterbro, tæt pakket med mine mennesker.”

14. Hvad er du god til?
“Jeg tror, jeg er ret god til at være impulsiv.”

15. Hvad vil du gerne blive bedre til?
“At der ikke altid skal ske noget.”

16. Hvem er du fan af?
“Af mennesker, der gør noget uventet eller overrasker.”

17. Hvilken bog har gjort stort indtryk på dig?
“Lige nu er jeg i gang med at læse Factfulness, som jeg synes alle burde læse!”

18. Hvad har du senest grinet af?
“En rigtig pinlig historie jeg måtte fortælle til mine kollegaer.”

19. Hvad har du senest grædt af?
“Jeg græd af grin. Se ovenstående!”

20. Hvad har du altid i køleskabet?
“Gode øl.”

21. Hvilken film har du set flest gange? 
“Alt med Tarantino.”

22. Hvad er din livret?
“Min mors hjemmelavede tærte.”

23. Hvad gør din hverdag lidt bedre?
“At tage mig tid til de små ting. Fx som at tale med kassedamen og betale med mit fysiske kort, i stedet for at glo ned i min telefon og betale med den.”

24. Hvad er dine yndlings-Rudolph Care-produkter?
“All time favorite; Facial Oil Delight, både som hårolie, ansigtsolie. Sun Stick SPF 50, min redning lige i tasken, da jeg fik mit ar i ansigtet og konstant skulle holde mig beskyttet for solskader. Lips i farven ’Andrea’, tripple-produktet, der fungerer som blush, læbepomade og læbestift.”