Interview

Sommerro og fransk skønhed i Baskerlandet

Mød danske Amalie Reedtz-Thott, der deler sine sommerfavoritter, ferieritualer og hudplejerutiner fra den franske kyst – hvor tørbørste, solcreme og citron-sorbet går hånd i hånd.

Du er på ferie i Baskerlandet, tæt på Biarritz i Frankrig lige nu sammen med din mand og dine to piger. Det lyder godt nok vidunderligt. Hvad bedriver du alt den dejlige ferietid med?

“Sommerferie i Baskerlandet fyldt med timer på markedet, lange dage på stranden, citron-sorbet, masser af soltimer, en bog der måske bliver læst, matcha i skyggen, indkøb i det lokale bio-supermarked, chokolademousse, små ture til Biarritz, frisk fisk, côte de boeuf og macarons.”

Hvordan ser en god sommerdag ud for dig?

“God mad, rolige morgener, masser af strand og lange gåture i skoven. Med børn har vi lært, at en god plan er uvurderlig – selv hvis det bare er en plan om ikke at lave noget. Bare dét at vide, hvad dagen skal indeholde, skaber ro.”

Hvilke særlige skønhedsritualer dyrker du om sommeren?

“Fugt, fugt, fugt. Min daglige rutine følger altid med på ferie – måske i en lettere version, hvor jeg dropper et lag creme, hvis det er meget varmt. Jeg tørbørster kroppen om morgen og bruger body oil og solcreme. Mine kosttilskud er også med, men jeg tager færre, da jeg får masser af frugt, grønt, fisk – og D- og C-vitamin fra solen og maden.”

Hvordan ser din sommer-hudplejerutine ud?

“Om morgenen renser jeg huden let, lægger et fugtserum, en dagcreme, øjencreme og beskytter med solcreme. Brow gel og læbepomade er et must. Om aftenen dobbeltrenser jeg, giver huden fugt, øjencreme og afslutter med læbepomade. Jeg bader ofte om aftenen – på ferien – og plejer huden med plejende post sun-produkter.”

Hvad er vigtigt for dig, når du vælger hudplejeprodukter?

“Naturlige ingredienser, lette dufte, god konsistens – og så skal jeg kunne mærke og se en forskel.”

Hvad er dine favoritter fra Rudolph Care?

Solcremen, aftersun, lip balm og gloss – og så eye mask, som er fast inventar både hjemme og på ferie.”

Hvordan integrerer du solbeskyttelse i din hudpleje?

“Jeg bruger solcreme hver morgen – som en naturlig del af min rutine. På kroppen kommer den på sammen med min olie, og i ansigtet efter serum.”

Hvordan ser din kropsplejerutine ud?

“Kroppen bliver tørbørstet og smurt ind i olie. Det holder huden blød, glødende og i balance, selv i varmen. Og solcreme fra morgenstunden, naturligvis.”

Hvordan plejer du dit hår?

“Jeg fokuserer på fugt – masser af balsam og et fugtserum. Nogle gange bruger jeg også serum natten over for ekstra pleje.”