Derfor har børns hud brug for mild hudpleje
Børns hud har sjældent brug for en fast hudplejerutine. For de fleste børn er det vigtigste at beskytte huden mod solen i forårs- og sommermånederne og eventuelt give lidt ekstra pleje, når kulde og vind udfordrer huden i efterårs- og vinterhalvåret. Når der er behov for hudpleje, er milde formuleringer og enkle rutiner ofte det bedste valg.
Skal børn bruge ansigtscreme?
Det er egentlig meget enkelt: Børn har ikke brug for ansigtscreme. Børnehud kan ofte trives, som den er, og derfor er det kun vigtigt at have solbeskyttelse og eventuel kuldebeskyttelse for øje i henholdsvis sommer- og vintermånederne. Mommy & Me, Kids Sun Lotion SPF 30, Kids Sun Lotion SPF 50, Sun Balm SPF 50 og Sun Stick SPF 50 er derfor de eneste produkter, du behøver at overveje til dit barn.
Nogle børn med meget sensitiv og/eller tør hud kan have behov for fugtgivende og fugtbevarende pleje til daglig, og netop der er Mommy & Me skabt til at pleje og fugtgive den sarte hud med en nærende, parfumefri formel.
Creme til baby og børn – plejende fugt til sensitiv hud
Mommy & Me er udviklet til hele familien og kan bruges af både babyer, børn og voksne. Den tilfører fugt, plejer huden og er nem at have stående som familiens fælles creme. Som både baby lotion og creme til baby er den et enkelt valg til daglig pleje, når huden har brug for fugt.
- Mommy & Me er generelt et multiprodukt med mange forskellige anvendelsesmuligheder udover fugtgivende pleje til kroppen:
- Rød babynumse: Blid hjælp til bleudslæt og irritation på din babys følsomme hud.
- Som kuldecreme på sarte baby- og børnekinder.
- Rensning af bagsiden af babys ører: Brug balmen på en vatpind til at rense bagsiden af din babys ører.
- Arp: Kan bruges til at fjerne arp i din babys hovedbund.
- Babymassage.
- Tørre pletter på huden: Smør enhver, lille eller stor, tør plet med den fugtgivende balm.
- Ømme brystvorter: Ved ømme brystvorter giver Mommy & Me effektiv pleje og beskyttelse, som ikke behøver at blive vasket af inden næste amning.
- Maven: Mommy & Me holder dit maveskind næret, blødt og velfugtet både under og efter graviditeten.
- Kejsersnit-ar: Balmen giver beroligende næring til dit kejsersnit-ar.
Solcreme børn – beskyt sensitiv hud i solen
Solbeskyttelse er en vigtig del af hudpleje til børn, da deres hud er mere sårbar over for UV-stråler. En solcreme til børn bør have høj SPF, og derfor er vores produkter til børn udviklet med SPF 30 og SPF 50.
Kids Sun Lotion SPF 30 og Kids Sun Lotion SPF 50 er udviklet til skånsom beskyttelse af børns hud – en fugtgivende lotion, som let smøres på uden at fedte, hvidte eller klistre, så de små kan komme videre med leg og sjov.
Sun Balm SPF 50 er god til ekstra udsatte områder som kinder, læber, næse og skuldre – men kan faktisk bruges i hele ansigtet og på hele kroppen. Mange med børn, der ikke ligefrem elsker solcreme, tyr til Sun Balm SPF 50, som med sin smørbløde konsistens og vandfri formel smelter ind i huden uden at føles ’kølig’ på huden som en lotion.
Sun Stick SPF 50 er praktisk til små områder og nem at have med på farten – mange børn kan selv have den med i tasken og smøre den på.
Hvad skal man være opmærksom på ved hudpleje til børn?
Når man vælger hudpleje til børn, er det en fordel at fokusere på milde og hudvenlige formuleringer, der er udviklet med omtanke for sensitiv hud. De fleste børn har ikke brug for mange produkter. Solbeskyttelse i de solrige måneder og en plejende creme til de perioder, hvor huden føles tør eller udsat for vind og kulde, vil ofte være tilstrækkeligt.
Vigtige ting at kigge efter:
- Svanemærket og andre anerkendte certificeringer
- Parfumefri formuleringer
Svanemærket er en god rettesnor, når du vælger hudpleje til børn. Certificeringen stiller skrappe krav til både indhold og miljøhensyn, så du nemmere kan vælge produkter, der er udviklet med omtanke for både børn, voksne og for naturen.
Miljøstyrelsen anbefaler desuden parfumefri produkter til børn – og et krav fra Svanemærkets side er, at produkter målrettet til børn skal være parfumefri.
Certificeret hudpleje fra Rudolph Care
Rudolph Care udvikler hudpleje til hele familien med fokus på gennemtænkte formuleringer, lave niveauer af konservering og certificerede produkter, der tager hensyn til både menneskers og naturens sundhed.
Hos Rudolph Care er certificeringer en central del af tilgangen til hudpleje. Svanemærket og den økologiske certificering Ecocert COSMOS Organic fungerer som vigtige pejlemærker i udviklingen af produkterne. Svanemærket stiller krav til hele produktets livscyklus – fra indhold og kvalitet til emballage og genanvendelighed. Ecocert COSMOS Organic fokuserer blandt andet på ingrediensernes oprindelse, dyrkning og andelen af økologi i det enkelte produkt.
Certificeringerne er ikke kun et stempel, men et aktivt værktøj i udviklingen. De hjælper med at sikre, at produkterne lever op til høje standarder for både sundhed og miljø, og de understøtter en gennemtænkt tilgang til formuleringer, hvor der tages velovervejede valg i hver eneste udviklingsproces.
For Rudolph Care handler hudpleje om balance. Produkterne udvikles med respekt for hudens behov – altid med fokus på at have et så ansvarligt aftryk på verden omkring os som muligt. Vi vil se resultater på huden. Blødere linjer og strålende glød. Men vi vil ikke gøre det på bekostning af menneskers og naturens sundhed – derfor gør vi os umage med at udvikle og formidle de produkter, vi er stolte af.
Hudpleje til børn fra Rudolph Care er udviklet med et særligt fokus på enkel pleje, fugt og beskyttelse i hverdagen, hvor huden har brug for noget andet end de mere aktive eller velduftende voksenprodukter.
Samtidig ser Rudolph Care også på hud i et bredere livsperspektiv, hvor særligt ung hud har sine egne behov og rutiner. Du kan læse mere om vores tilgang til ung hud her.
FAQ
Hvor gammel skal man være for at bruge hudpleje?
Hudpleje kan bruges fra tidlig alder, hvis der er behov for det – det er meget vigtigt at understrege. Mange børn har ikke brug for hudpleje og solbeskyttelse vil derfor for mange være det eneste, der er behov for.
Hvilken creme til børneeksem?
Ved eksem bør man altid søge vejledning hos sundhedsplejerske eller læge.
Er faktor 30 nok til børn?
SPF 30 kan være tilstrækkeligt i mange situationer, men SPF 50 anbefales ofte til børn, især når solen er stærk, eller huden er meget eksponeret.
Hvornår skal børn smøres med solcreme?
Børn bør smøres med solcreme 30 minutter inden, de skal ud i solen. Det er vigtigt at smøre igen ofte i løbet af dagen og altid efter en dukkert, ved sved eller håndklædetørring.
Er retinol godt for børn?
Børn har ikke brug for aktive hudplejeprodukter eller rutiner, der arbejder målrettet med hudens udseende eller “resultater”. Deres hud har det bedst med at være i ro og blive passet på gennem enkle tiltag som solbeskyttelse, som voksne står for, og eventuelt en mild beskyttelse i kolde og blæsende perioder. Hudpleje til børn handler først og fremmest om omsorg og beskyttelse – ikke aktive ingredienser som retinol.