Er du Rudolph Cares kommende Chief Operating Officer (COO)?

Rudolph Care leder efter en COO, som vil blive en central del af virksomhedens direktion og får en afgørende rolle i den fortsatte udvikling og skalering af forretningen.

Du vil få ansvar for den daglige drift og ledelse af Rudolph Care i tæt samarbejde med CEO & Founder, Andrea Elisabeth Rudolph. Du får et bredt strategisk, operationelt og organisatorisk ansvar på tværs af virksomheden. Rollen kræver en stærk kombination af strategisk forståelse, operationel eksekveringskraft og menneskelig ledelse samt evnen til at skabe sammenhæng mellem vision, kultur, og forretning.

Som COO i Rudolph Care bliver du en del af direktionen med reference til bestyrelsen, CEO og Founder, Andrea Elisabeth Rudolph. Du vil blive betroet med følgende ansvarsområder:

  • Organisation og ledelse
    Du får ansvar for den daglige ledelse af Rudolph Care og bliver leder for 28 dedikerede og kompetente medarbejdere, herunder 3 ledere i direkte reference. Du får det overordnede ansvar for salg, ansvarlighed, administration og governance. Som COO bliver det din opgave at sikre, at ansvar er fordelt rigtigt, at beslutninger bliver truffet i tide, og at medarbejderne har de rammer, der skal til for at lykkes. Du får samtidig ansvaret for at fastholde og styrke den kultur, som er en vigtig del af Rudolph Cares identitet og succes. Gennem stærk og nærværende ledelse skal du understøtte medarbejdernes udvikling, trivsel og engagement samt en professionel tilgang til HR og organisationsudvikling.

  • Strategi og retning
    I tæt samarbejde med direktion og bestyrelse skal du definere og drive virksomhedens strategiske retning med fokus på langsigtet vækst, international skalering og ansvarlig værdiskabelse. Du skal omsætte strategi til konkrete målsætninger og sikre, at organisationen samlet når i mål, altid med respekt for Rudolph Cares værdier og ambitionen om at gøre sig umage.

  • Operational excellence
    Du får ansvar for at styrke Rudolph Cares operationelle fundament med fokus på operationel excellence, finansiel sundhed og løbende optimering af virksomhedens processer og samarbejder. Du skal sikre, at den daglige drift, de kommercielle aktiviteter og virksomhedens kapacitet hænger sammen, så Rudolph Care kan eksekvere effektivt og med fortsat høj kvalitet. Samtidig skal du have blik for de steder, hvor forretningen kan blive mindre sårbar, mere gennemsigtig og bedre rustet til vækst.

  • Governance, ansvarlighed og bestyrelsesrapportering
    Du skal være med til at sikre, at virksomhedens ansvarlighedsagenda forbliver integreret i den samlede forretning og fortsat udvikles ansvarligt og ambitiøst i takt med virksomhedens vækst og internationale udvikling. Derudover får du ansvar for governance, risikostyring, centrale processer og materiale til bestyrelsen.

  • Økonomi, vækst og resultater
    Du får et betydeligt ansvar for Rudolph Cares økonomiske udvikling og samlede resultatskabelse. I tæt samarbejde med de kommercielle ledere skal du sikre fortsat vækst og lønsomhed på tværs af markeder med særligt fokus på at styrke virksomhedens internationale position. Du skal omsætte ambitioner til konkrete resultater, skabe økonomisk transparens og sikre en ansvarlig bundlinje, der understøtter virksomhedens langsigtede udvikling og værdier.

Værdibaseret leder med blik for brand, forretning og mennesker

Vi forestiller os, at du kommer fra en stilling som CEO, COO, CCO eller lignende, har solid ledelseserfaring og er vant til at arbejde på både operationelt, taktisk og strategisk niveau. Det er en forudsætning, at du har skabt synlige resultater, helst i en ejerledet, partnerledet eller founder-ledet virksomhed og har erfaring med at arbejde tæt på founder, direktion og bestyrelse. Du har desuden arbejdet med international kommercialisering og eksekvering af vækststrategier.

Brancheerfaring er ikke et krav, så længe du har forståelse for mekanismerne mellem produkt, brand og salg i en ansvarlig kontekst. Den vækstrejse, som Rudolph Care er på i dag, stiller desuden krav til, at du har en positiv og proaktiv tilgang til arbejdsopgaverne. Vigtigst er imidlertid, at du sætter en ære i at gøre dig umage i alt, hvad du foretager dig. Endelig brænder du for at arbejde i en dynamisk virksomhed, som har udpræget fokus på ansvarlig udvikling og vækst, og hvor service, høj kundetilfredshed, medarbejdernes faglige stolthed og kærligheden til virksomhedens omfavnende DNA er altafgørende.

Moden leder med ro, stamina og blik for mennesker

Vi leder efter dig med en lyttende, omsorgsfuld og tydelig ledelsesform. Dig, som hviler i dig selv, har naturlig autoritet og skaber tillid gennem ordentlighed, ærlighed og nærvær. Du tør uddelegere ansvar, stille krav og træffe beslutninger, men gør det med respekt for de mennesker, du samarbejder med.

Du trives tæt på både mennesker, drift og beslutninger og har den stamina, der skal til for at stå stærkt i en virksomhed med høje ambitioner, stærke værdier og mange bevægelige dele. Du kan arbejde tæt sammen med Andrea og samtidig udfordre og stille spørgsmål, når det er nødvendigt. Du er professionel og personlig på samme tid og forstår, at tillid er en forudsætning for at lykkes i rollen.

Rollen er den rette for dig, der er struktureret og stærk til at skabe processer, daglig drift og resultater, men som samtidig forstår, at struktur ikke må bremse energi, idéer og kreativitet. Du kan skabe retning uden at lukke rummet, drive resultater uden at miste menneskeligheden og fastholde roen, også når hverdagen er kompleks og foranderlig.

Rudolph Care tilbyder

Som COO i Rudolph Care træder du ind i en yderst ambitiøs og etableret virksomhed og arbejdsplads, hvor man løfter i flok. Du vil blive en del af et team af ambitiøse og passionerede medarbejdere, som møder verden og hinanden med respekt, nysgerrighed og omsorg hver eneste dag. Hos Rudolph Care taler man direkte, ærligt og kærligt til og om hinanden, og du vil opleve at blive en del af en kultur, som er baseret på tillid og omsorg, hvor alle tager ansvar for sig selv, for hinanden og for brandet.

Du kommer til at arbejde i House of Rudolph Care, en gammel malerisk bygning med varme, farverige rum, og højt til loftet beliggende i grønne omgivelser i Valby. Du får desuden en privat sundhedsforsikring, pensionsordning, sund frokostmenu og løbende tilbud om frivillig fælles træning og motion.

Om Rudolph Care

Rudolph Care udvikler, producerer, markedsfører og sælger certificerede beauty- og hudplejeprodukter med omtanke og omsorg for mennesker og natur. Virksomheden består af et hold dedikerede medarbejdere anført af stifter og CEO, Andrea Elisabeth Rudolph.

Rudolph Cares produkter sælges på rudolphcare.com og hos nøje udvalgte forhandlere og kæder i Danmark og på udvalgte internationale markeder, herunder Norge, Frankrig, Sverige og England. Med internationale ambitioner er målet at styrke Rudolph Care som et ansvarligt beautybrand, der forener kvalitet, æstetik, effekt og omtanke.

Søg stillingen

Du kan søge stillingen via MINDWEISS her. De indkommende ansøgninger behandles efter ansøgningsfristen. Rekrutteringsprocessen varetages af MINDWEISS på vegne af Rudolph Care.

Hos Rudolph Care arbejder vi som B Corp med JEDI: retfærdighed, lighed, mangfoldighed og inklusion.

Vi respekterer forskellighed i køn, alder, etnicitet, handicap, religion, seksuel orientering og alle andre beskyttede karakteristika og støtter lige muligheder og inklusion for alle. Vi accepterer ikke diskrimination, mobning eller chikane. Alle skal behandles med respekt.

JEDI er en del af vores måde at arbejde på, og vi arbejder løbende med at styrke en inkluderende kultur baseret på læring, dialog og bevidsthed om bias.

Vi opfordrer alle, der kan se sig selv i rollen, til at søge den.