Lær os at kende

Rudolph Care er en familie af skønhedsprodukter, som forener eksklusivitet med bæredygtighed, ansvarlighed og gennemsigtighed. Vi gør os umage og kræver, at effekt, konsistens og æstetik er i harmoni samtidig med, at produkterne er udviklet med omtanke for miljøet og din sundhed. Jeg er umådelig stolt af alle produkter i Rudolph-familien, og det er ment fra hjertet, når vi på hvert eneste af dem skriver budskabet: Rudolph Care – since 2009 for generations to come.”


- Andrea Elisabeth Rudolph, grundlægger af Rudolph Care

Rudolph Care: Since 2009 – for generations to come

Vi blev født i København, Danmark, i 2009 af grundlægger Andrea Elisabeth Rudolph, journalist, tv- og radiovært, i dag skønheds- og sundhedsaktivist og forretningskvinde. Da hun var gravid med sit første barn, deltog hun i en Greenpeace-test, der viste, at hendes krop var fyldt med kemikalier fra blandt andet skønhedsprodukter, der potentielt kunne skade hende og hendes baby.

“Testen var en åbenbaring, men også begyndelsen på et meget personligt skønhedsprojekt, designet til at give mig selv det, som jeg ikke kunne finde andre steder: Avanceret, højkvalitets, luksuriøs hudpleje uden skadelige kemikalier i delikat indpakning, der gør grøn hudpleje attraktiv for forbrugeren. Med Rudolph Care har vi sammenbragt to verdener, der aldrig burde have været adskilt; eksklusivitet og bæredygtighed. Jeg er stolt af at lave effektive, avancerede, økologisk-certificerede og bæredygtige skønhedsprodukter i luksuskategorien – uden at gå på kompromis.” - Andrea Elisabeth Rudolph

Alle Rudolph Care-produkter er fremstillet, udviklet og produceret lokalt i Danmark, skabt af udvalgte råvarer fra hele verden.

Beauty with a responsible approach

Rudolph Care vil gøre en positiv forskel – for din hud og for vores fælles verden. Ethvert Rudolph Care-produkt er udviklet i et kompromisløst kryds mellem optimal effekt og følelse for krop og sind – og omsorg for mennesker og natur.

  • Vi var de første nogensinde, der kombinerede Ecocert COSMOS Organic med det nordiske Svanemærke. To certificeringer, der forener brug af naturlige, økologiske ingredienser med den gode, rene kemi. En kombination, som tager vare på din sundhed og på vores miljø i hele skønhedsproduktets livscyklus. Fra dyrkning, forarbejdning, produktion, nedbrydelighed og genbrug af emballage.

  • Alle Rudolph Care-produkter er fri for stoffer, der er dokumenteret eller mistænkes for at være hormonforstyrrende. Vores produkter er også fri for de 26 allergene parfumestoffer, som EU anbefaler, at man undgår.

  • I 2021 blev Rudolph Care certificeret som B-Corp virksomhed. Det betyder, at vi er anerkendte for at drive en forretning, der forpligter sig til at gøre en positiv forskel i verden og for den grønne omstilling. Du finder også Vegan Trademark på langt de fleste af vores produkter. Læs mere om alle vores certificeringer her.

  • I Rudolph Care er vi stærkt bevidste om, at vi som fremstillingsvirksomhed har et ansvar for både miljø og mennesker. Vi arbejder aktivt med fire FN Verdensmål – pejlemærker i vores hverdag. Derfor donerer vi 4 % af vores årlige overskud til støtteprojekter, som understøtter vores Verdensmål. I år 2023 støtter vi LGBT+ Danmark, Red Barnet, Danmarks Naturfredningsforening, The Soulfuls og samarbejdspartnere i Brasilien.

  • Açaibærret fra Amazonas regnskov er en bærende ingrediens i Rudolph Care. Sammen med dygtige kollegaer i lokalsamfundet reducerer vi fældning af regnskov og lader bærrene vokse i deres naturlige miljø. Det er en hjertesag at bidrage til sikringen af både lokalsamfundet, deres viden og regnskoven i Brasilien. Vi har siden 2019 arbejdet med konkrete støtteprojekter, bl.a. renovering af den lokale skole, biodiversitet og etablering af plante- og spirehaver samt reetablering af regnskov.
  • Hos Rudolph Care bruger vi rene materialer til emballage og opfordrer til affaldssortering. Vores emballager består af plastik, pap og glas. Indtil vi har fundet eller udviklet et alternativ til emballager baseret på fossil plastik, vil vi fortsætte med at øge emballagernes indhold af genanvendt plastik. Når det gælder vores forbrug af pap og papir anvender vi i dag kun genbrugsmaterialer.

I vores seneste Bæredygtighedsrapport kan du læse om alt det, vi er stolte af – og alt det, vi arbejder på at blive endnu bedre til.

Avanceret hud- og hårpleje

Filosofien bag Rudolph Care er at berige din hverdagsrutine med eksklusivitet, sanselighed og omsorg uden at gå på kompromis med høj kvalitet, avanceret kemi eller ønsket om et bæredygtigt afsæt. Vores hud- og hårpleje opfører sig ordentligt, og tager sig godt og ansvarligt af dig uden at efterlade et skadeligt aftryk på dine omgivelser såvel som i din krop. Styrkende açai, genopbyggende sheasmør, rensende troldnød, fugtgivende hyaluronsyre og beroligende kamille er blot en smagsprøve på, hvad der venter dig af naturlige, aktive ingredienser i serien.

Al vores ansigts, krops- og hårpleje består af minimum 95% naturlige ingredienser, og vi sætter en stor ære i at formidle hud- og hårplejerutiner med holdning uden kompromis. Du vil aldrig finde et Rudolph Care produkt, som indeholder de 26 allergene parfumestoffer, PFAS, parabener eller skrap konservering.

Rudolph Care

The story of Rudolph Care