Artikel
The Silk RobeHudplejerutine: En guide til rækkefølge og din hudtype
En god hudplejerutine behøver hverken være lang eller kompliceret. Det vigtigste er, at den passer til din hud, føles rar at vende tilbage til, og at produkterne bruges i en rækkefølge, hvor de får lov til at gøre det, de er skabt til.
Her guider vi dig til en daglig hudplejerutine med plads til både effekt, glød og et lille øjeblik af omsorg.
Hvorfor er en daglig hudplejerutine vigtig?
Huden er kroppens største organ og fungerer som din naturlige barriere mod blandt andet vind, temperaturforandringer, sol og forurening. En konsekvent hudplejerutine hjælper med at tilføre fugt, næring og støtte den balance, som får huden til at føles blød, smidig og velplejet.
En god hudplejerutine begynder med det grundlæggende: skånsom rens, fugt, pleje og solbeskyttelse. Derfra kan du bygge videre med mist, serum og olie alt efter hudens behov.
Og husk, at huden er levende og foranderlig. Det, der føles helt rigtigt i januar, er ikke nødvendigvis det samme, huden kalder på i juli.
Hudplejerutinens rækkefølge
Hvilken rækkefølge skal hudpleje bruges i? En god tommelfingerregel er at begynde med de lette, vandholdige konsistenser og bevæge dig mod de rigere, mere nærende lag.
Rens: Start på ren hud. En ansigtsrens fjerner makeup, overskydende talg, snavs og dagens spor fra huden.
Mist eller toner: Tilfører et let lag fugt og friskhed og forbereder huden på resten af din pleje. Mist Delight lander som fine, fugtgivende dråber på huden.
Serum: Det koncentrerede trin i rutinen, “undertrøjen”, om man vil. Vælg serum efter hvad din hud har brug for, eksempelvis fugt, glød, spændstighed eller en mere ensartet hudtone.
Ansigtsolie: Et par dråber olie tilfører intens næring, smidighed og glød. Varm olien mellem hænderne og pres den blidt ind i huden. Nogle hudtyper, fx kombineret eller mere olieret hud, springer ofte olien over, da huden er meget mættet.
Ansigtscreme: Cremen binder rutinen sammen og hjælper huden med at holde på fugt og næring.
Solbeskyttelse: Om morgenen afslutter du med SPF som det yderste beskyttende lag i stedet for din ansigtscreme – brug Sun Face Cream SPF 50, som er en dagcreme med solbeskyttelse.
Rækkefølgen er en guide, ikke en facitliste. Ansigtsolie kan eksempelvis også bruges oven på din creme som et ekstra nærende lag eller blandes direkte i cremen, hvis det føles bedre for din hud. Nogle hudtyper har ikke behov for alle trin – men solbeskyttelsen anbefaler vi til alle, uanset hudtype.
Morgen vs. aften: Hvordan laver man en hudplejerutine?
Din hud har forskellige behov hen over døgnet. Om morgenen handler rutinen især om fugt og beskyttelse. Om aftenen handler den om at rense dagen af og give huden ro, næring og pleje.
Morgenrutine: Beskyttelse og fugt
En enkel hudplejerutine rækkefølge om morgenen kan være rens, mist, serum, creme og/eller SPF. Hvis huden føles tør eller mangler smidighed, kan du supplere med ansigtsolie.
Vælg teksturer efter din hud. En let creme er ofte ideel på kombineret hud, mens tør hud ofte søger mere omfavnende pleje fra en rigere creme.
Aftenrutine: Rens, genopbygning og dybdegående pleje
Aftenen er tidspunktet til at rense grundigt og sænke tempoet. Har du makeup, SPF eller blot lyst til en ekstra grundig rens, kan du vælge en double cleanse med Hydrating Cleansing Milk eller Nourishing Cleansing Oil efterfulgt af Gentle Cleansing Foam.
Fortsæt med mist og serum, og slut af med den creme eller olie, din hud har brug for. Lad produkterne blive en sanselig del af din aften. Et par rolige bevægelser, bløde konsistenser mod huden og tid til at mærke efter.
Skræddersy din hudplejerutine til din hudtype
Der findes ikke én komplet hudplejerutine, der passer til alle. Hudtype, hudtilstand, årstid og livsstil har betydning for, hvad din hud har brug for. Derfor begynder den bedste rutine ikke med flest mulige produkter, men med din egen hud.
Hudplejerutine til tør hud
Tør hud producerer naturligt færre olier og kan føles stram, ru eller skællende. Her har huden glæde af både fugt og lipider, der hjælper den med at holde på fugten.
Begynd eksempelvis med den bløde Hydrating Cleansing Milk, som renser med en rig, skånsom konsistens. Følg op med et fugtgivende serum, som eksempelvis Firming Perfector Serum eller Sun Face Serum SPF 50 hvis solen skinner, og smør så Açai All in One Moisturizer eller den ulra rige ansigtcreme Firming Therapy Rich Cream på toppen. Har huden brug for mere, kan et par dråber Açai Facial Oil give ekstra næring og glød.
Hudplejerutine til kombineret hud
Kombineret hud kan føles som to hudtyper på én gang. T-zonen kan være skinnende, mens kinderne føles tørre eller fugtfattige. Her handler det om balance, ikke om at affedte huden.
En enkel rutine kan bestå af Gentle Cleansing Foam, et serum og den lette Moisture Delight, som tilfører fugt uden at føles tung. Tilpas gerne mængden efter de forskellige områder i ansigtet. Dine kinder har ikke nødvendigvis brug for præcis det samme som din pande og næse.
Hudplejerutine til sensitiv og sart hud
Sensitiv hud har ofte mest brug for ro. Hold rutinen enkel, og introducér nye produkter gradvist.
Hydrating Cleansing Milk er parfumefri, dermatologisk testet og testet på sensitiv hud. Det samme er Açai Anti-stress Facial Cream, der er udviklet med særlig opmærksomhed på tør, sensitiv og overstimuleret hud. Her er målet ikke at gøre mest muligt, men at skabe en mild og omfavnende rutine, huden trives i.
Hudplejerutine til dig med rynker og linjer
Har huden mistet noget af sin fasthed og elasticitet? Vi har dig. Vores Firming-serie er skabt til at fylde huden med fugt fra hyaluronsyre og ikke mindst aktivere hudens cellefornyelse med et aktiv æblestamcelleekstrakt. Rens huden med den konsistens, du drømmer om, og som passer til din hud – enten Nourishing Cleansing Oil, Hydrating Cleansing Milk eller Gentle Cleansing Foam. Brug gerne en fugtgivende mist – og kast dig så over Firming Perfector Serum med Firming Therapy Moisturizer eller Firming Therapy Rich Cream oven på.
Hvad med en hudplejerutine til mænd?
Vores hudpleje er udviklet til huden, ikke til et bestemt køn, og kan derfor bruges af alle. Det vigtigste er at vælge produkter ud fra din hudtype, hudens tilstand og det, den har brug for lige nu.
De grundlæggende principper er de samme: Start med rens, fugt og SPF, og tilføj serum eller olie, hvis huden kalder på mere pleje. Barbering kan efterlade huden mere sart, så en mild rens som Gentle Clenasing Foam og beroligende, fugtgivende pleje fra Açai Anti-stress Facial Cream kan være særligt relevant.
Find din egen hudplejerutine med Rudolph Care
Hos Rudolph Care går effekt, sanselighed og ansvarlighed hånd i hånd.
Rudolph Care er B Corp-certificeret, og produkterne bærer forskellige anerkendte certificeringer, blandt andet Svanemærket, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Trademark – og enkelte er certificeret med AllergyCertified og Asthma-Allergy Nordic. Certificeringerne fungerer som uafhængige pejlemærker for de krav, vi hos Rudolph Care stiller til vores produkter, deres emballager og vores produktion.
Samtidig kombinerer vi aktive ingredienser fra naturen med den gode, sikre kemi fra laboratoriet. For vi insisterer på, at hudpleje skal være effektivt, sikkert og gennemtænkt og samtidig føles eksklusivt og delikat på huden.
FAQ om hudplejerutine
Den bedste hudplejerutine er den, der passer til din hud, og som du faktisk får brugt. Som basis er skånsom rens, fugt og solbeskyttelse et godt udgangspunkt. Derefter kan du tilføje mist, serum og olie efter hudens behov.
Start med rens, og arbejd dig fra de letteste til de rigeste konsistenser: mist eller toner, serum, ansigtsolie og ansigtscreme. Om morgenen afslutter du med solbeskyttelse.
Serum kommer før creme. Serum har typisk en lettere konsistens og bruges efter rens og eventuel mist. Husk på dit serum som “undertrøjen”. Cremen lægges ovenpå som et mere nærende og beskyttende lag.
Bruger du to separate produkter, kommer dagcremen først og solcremen som sidste trin i din hudplejerutine om morgenen – for at få den tilstrækkelige mængde solcreme på, anbefaler vi dog altid at bruge en dagcreme med SPF, så du ikke skal smøre to forskellige cremer på.
Ja, hvis produktet også giver din hud den fugt og pleje, den har brug for. En dagcreme med bredspektret SPF kan derfor samle to trin i ét. Sun Face Cream SPF 30 er eksempelvis udviklet som en dagcreme med fugt, næring og solbeskyttelse. Og Sun Face Serum SPF 30 er et serum med SPF.