Soleksem: Rudolph Cares guide til solbeskyttelse
Rudolph Cares guide til soleksem giver dig viden om, hvordan du bedst kan pleje din hud omsorgsfuldt, hvis den reagerer på de skarpe solstråler.
I guiden har vi samlet information til dig om, hvad der præcist sker i huden, hvordan du forebygger reaktionen samt kan opbygge en solrutine, der både beskytter og nærer din hud.
Hvad er soleksem?
Soleksem er ikke betegnet som klassisk eksem. I stedet er det beskrevet som en overfølsomhedsreaktion, der opstår, når huden bliver udsat for meget sollys. Det tager form som røde knopper, plamager eller en kløe, plagen og brændende fornemmelse i huden.
Ganske kort tid efter du har været udsat for sollys, kan reaktionen opstå. Kroppen reagerer blot på sollyset ved at sætte en immunrespons i gang i huden, og det er den, der skaber inflammationen. Du behøver derfor ikke være solskoldet eller forbrændt for at få soleksem.
Du vil opleve at soleksem sætter sig de steder på din krop, der pludseligt bliver eksponeret, når vejret skifter og solen titter frem efter de lange vintermåneder. Det kan være områder som brystet, skuldrene eller underarmene. Ansigtet kan også blive udsat for soleksem, men det sker sjældent. Årsagen er, at huden i ansigtet bliver ramt af sollys året rundt og derfor typisk allerede har tilpasset sig til solens stråler.
Hos de fleste aftager symptomerne efter fire til syv dage, når huden har fået en pause fra solen. Mange oplever dog, at reaktionen vender tilbage år efter år. Netop derfor er det vigtigt at vide, hvad du selv kan gøre for at forebygge soleksem.
Hvem døjer med soleksem?
Alle kan få soleksem, men det er mere udbredt hos personer fra lande med mindre sollys. En hud, der har fået begrænset sol i mange måneder, er ikke tilpasset intens eller pludselig UV-stråling. Har du en lys hudtype, kan det også øge risikoen for soleksem.
Forebyg soleksem: Fire råd til din solrutine
Hos Rudolph Care tror vi på, at den bedste tilgang til soleksem er at forebygge det. Det handler ikke nødvendigvis om, at du skal undgå solen, men om at møde den med omtanke for at beskytte din hud.
- 1. Tilpas din hud gradvist: Start med kortere ophold i solen tidligt på sæsonen, og giv din hud tid til at vænne sig til sollyset. Mange oplever, at huden reagerer mere mildt henover sommeren, når først den finder sin balance i sollyset igen.
- 2. Brug altid solcreme, og hellere mere end mindre: Smør solcremen på de områder, der eksponeres i solen. Husk at påføre cremen 30 minutter før, du opholder dig i solen. Derudover er det vigtigt at gentage påføringen efter et dyp i vandet, hvis du har svedt eller tørret dig med et håndklæde.
- 3. Vælg bredspektret beskyttelse: En god solcreme beskytter både mod UVA- og UVB-stråler, for begge typer kan give soleksem – der er dog flest tilfælde af soleksem, der skyldes UVA-stråling. Alle solprodukter hos Rudolph Care indeholder fem kemiske solfiltre, godkendt af den nordiske miljøcertificering Svanemærket, som beskytter bredspektret mod både UVA- og UVB-stråler. At solfiltrene er kemiske betyder, kort fortalt, at vi har 100 % kendskab til indholdet og virkningen af det færdige solprodukt.
- 4. Hold dig i skyggen, når solen står højest på himlen: Solens stråler opnår deres højeste intensitet mellem kl. 12 og 15. Det er derfor en god idé at søge skygge i det tidsrum – dog også med solcreme på huden, for selv I skyggen reflekteres solens stråler. Find en god stol, tag en sommerhat på og læs en god bog i din solpause.
Beskyt din hud i solen med Rudolph Care
Hos Rudolph Care er vi eksperter i hudpleje, og derfor ved vi, at god solbeskyttelse er afgørende for at holde huden i balance under den skarpe sommersol. Vi har udarbejdet en solserie med fem omhyggeligt udvalgte kemiske solfiltre, der giver dig effektiv beskyttelse af både UVA- samt UVB-filter.
Alle vores produkter er udarbejdet med omtanke for din og miljøets sundhed, og derfor indgår kemiske, hormonforstyrrende solfiltre som benzophenone-3 og ethylhexyl methoxycinnamate aldrig hos os. Hele vores solserie er certificeret med Svanemærket, og vores Kids Lotion er endda AllergyCertified.
Hos Rudolph Care, har du altså rig mulighed for at gå på opdagelse i en række nærende, fugtgivende og ikke mindst beskyttende solprodukter.
Læs mere om udarbejdelsen af vores solserie.
Rudolph Care solbeskyttelse til ansigtet
Sun Face Serum SPF 30 og SPF 50 er et let og hurtigt absorberende serum, der tilfører huden fugt og glød, mens den beskytter mod solens intense stråler. Brug det gerne som det første lag creme i din morgenrutine for at sikre dit ansigt er dækket.
Sun Face Cream SPF 15, 30 og 50 er en dagcreme med SPF. Cremen er rig på naturlige ingredienser som agurk, æble, kamille, hvedekim og havtorn, som alle sørger for nærende pleje og et sundt fugtniveau i huden.
Sun Face Oil SPF 25 er en ansigtsolie, der plejer din hud med C-vitamin. Er du også vild med kærtegnet fra et par gyldne dråber olie på din hud? Så bør dette produkt være en del af din sommerrutine.
Sun Balm SPF 50 bør være en essentiel i din solrutine. Produktet er en plejende balm til både ansigt og krop. Den er vandfast, og bliver også på huden, efter du har svedt. Netop derfor er den ideel både for børn og voksne til de mere aktive dage i solen.
Sun Stick SPF 50 er lavet til de områder i ansigtet, der har brug for påføring oftere. Det gælder især de sårbare steder, som næseryggen, læberne og ørerne. Du kan let finde plads til solstiften i din sommertaske på grund af dens kompakte størrelse.
Udforsk det samlede udvalg af Rudolph Care solbeskyttelse til ansigtet
Solprodukter fra Rudolph Care til kroppen
Sun Body Lotion SPF 15, 30 og 50 kan du fordele let over huden, hvorefter den absorberes hurtigt og efterlader kroppens hud blød, velplejet og beskyttet mod solens UV stråler.
Kids Sun Lotion SPF 30 og 50 giver dine børn den ultimative solbeskyttelse. Formularen er udviklet til sart børnehud, er parfumefri, vandfast og certificeret med Svanemærket og AllergyCertified. Selvom denne lotion er skabt med omtanke for børn, kan den med fordel også anvendes af voksne med sensitiv hud samt gravide og ammende.
Læs mere om, hvordan du vælger den helt rigtige solcreme til din hud.
Giv huden omsorg efter en dag i solen
Hos Rudolph Care mener vi, at en fugtgivende rutine efter solen er lige så givende som beskyttelse i solen. For sensitiv hud, der reagerer hurtigt på solen, er det et vigtigt element i den komplette solrutine.
Selv hvis du har gjort en dyd ud af at smøre dig grundigt ind i solcreme, kan din hud stadig føle sig tør og dehydreret efter en dag fyldt med de kraftige solstråler. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på din hud og pleje den med de rigtige produkter, når du træder ud af solen efter en lang dag.
Få et indblik i alle Rudolph Care After Sun produkter
Hvad gør du, hvis soleksemen allerede er opstået?
Oplever du, at reaktionen på solen allerede er opstået? Det vigtigste er at give huden ro. Det kan du let gøre ved at lade den køle væk fra solens stærke stråler.
Du kan bruge et koldt klæde med fugt eller tage et koldt brusebad. Fugt din hud med en mild, parfumefri creme efterfølgende. På den måde støtter og lindrer du den beskadigede hudbarriere.
Spørg din læge til råds, hvis dine symptomer ikke aftager, eller hvis de spreder sig til andre hudområder. I alvorlige tilfælde kan medicinsk behandling blive nødvendigt.
FAQ - Soleksem
Hvordan får man soleksem væk hurtigt?
Det vigtigste for at slippe af med soleksem er at give din hud ro og holde dig ude af solen. Du kan med fordel køle huden forsigtigt ned med et fugtigt klæde eller et koldt, blidt brusebad. Fugt din hud med en mild, parfumefri creme efterfølgende.
Oplever du ikke nogen ændring, opfordrer vi dig til at søge hjælp hos din læge.
Hvor lang tid tager soleksem om at gå væk?
De fleste oplever, at det blot tager omkring fire til syv dage, når du skåner huden for sollyset. Vend derefter gradvist og forsigtigt tilbage i solen, så din hud får tid til at vænne sig til strålerne igen.
Hvad er forskellen på varmeknopper og soleksem?
Varmeknopper og soleksem kan ligne hinanden meget, og derfor er det helt normalt ikke at kende den konkrete forskel. Varmeknopper opstår, når sved blokerer svedkanalerne og giver små, kløende knopper. De vil typisk forekomme de steder, hvor huden bliver varm og tøjet gnider sig mod huden. Soleksem er derimod en reaktion fra dit immunforsvar. Det reagerer på selve sollyset, og dukker op på de områder, der bliver udsat for direkte UV-stråling.
Hvorfor får man pludselig soleksem?
Soleksem opstår ofte helt ud af det blå, fordi huden ikke har set solens lys i en længere periode. Efter en lang vinter er din hud ikke forberedt på den stærke UV-stråling, og dit immunforsvar vil derfor reagere. Forskellen på den svage UV-stråling om vinteren og de kraftige første solstråler om foråret er meget mærkbar, særligt i Norden, hvilket let kan sætte gang i reaktionen.